Forskellen på en storkriminel kroat og en undsluppen våbensmugler

Nyhedsanalyse: Justitsministeren mener, at Levakovic-sagen bør gå videre til Højesteret. I sagen om våbensmugleren Niels Holck har hans forgængere afvist at forholde sig til, om den sag skulle i Højesteret.

Niels Holck-sagen har udløst store diplomatiske forviklinger med Indien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om den 46-årige kroat Gimi Levakovic, der tirsdag fik sin udvisningsdom omstødt i Østre Landsret, har for alvor bragt sindene i kog og fået de sociale medier til at gløde.

Også blandt politikerne er der forargelse over, at Gimi Levakovic – blandt andet kendt fra en TV 2-dokumentar som »sigøjnerbossen« – alligevel ikke skal udvises trods en årelang kriminel løbebane og 26 domme for alt fra tricktyverier mod ældre til afpresning og trusler.

Justitsminister Søren Pind (V) nøjes ikke med at være forarget. Knap var afgørelsen fra dommerne i Østre landsret afsagt, før Søren Pind på Facebook lod forstå, at Levakovic-sagen bør gå videre til Højesteret.

»Jeg har i dag anmodet Rigsadvokaten om at sørge for, at sager som Levakovic-sagen så vidt muligt afprøves i Højesteret,« skriver justitsministeren. Og det har så også vakt en del postyr – og kritik fra dem, der mener, at Søren Pind blander sig utidigt i domstolenes arbejde. Det afviser ministeren dog, at han gør, og på den måde trækker sagen om den omstridte Gimi Levakovic tråde tilbage til en anden omdiskuteret sag, hvor magtens tredeling er på spil.

Ministre afviser at tage stilling

Det er sagen om våbensmugleren Niels Holck, som i 1995 forsynede en indisk oprørsgruppe med våben, og som Indien derfor i årevis har krævet udleveret til retsforfølgelse.

Det har både blå og røde regeringer herhjemme været parate til, men også i Holck-sagen har domstolene dog indtil videre sagt nej. Først var det i byretten, siden i landsretten, men til forskel fra Levakovic-sagen så har skiftende justitsministre med støtte fra Folketinget i Holck-sagen afholdt sig fra at bede Højesteret om at tage stilling. Og det har de netop gjort med henvisning til magtens tredeling.

Igen og igen har skiftende ministre understreget over for Indien, at vi i det danske demokrati gør en dyd ud af at adskille den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, og derfor hverken vil eller kan regering eller Folketinget afgøre, om Holcks udlevering skal prøves ved Højesteret.

Den forklaring har den indiske regering aldrig taget for gode varer. Inderne henviser netop til, at Holcks udlevering aldrig er blevet endegyldigt afklaret ved domstolene, og derfor har det politisk og økonomisk fremadstormende Indien nu i de seneste godt fem år straffet Danmark politisk og diplomatisk.

Og det vil inderne formentlig blive ved med. I hvert fald har regeringen i New Delhi trods flere danske initiativer indtil videre ikke vist vilje til at normalisere forholdet til Danmark.

Og viljen bliver nok heller ikke større, når inderne finder ud, hvad der kan lade sig gøre i en sag om en kriminel kroat, men ikke i en sag om en løssluppen våbensmugler.

Eneste forbehold for disse for Danmark så dystre udsigter er, at justitsministeren har en god forklaring til inderne på denne forskelsbehandling.

Det spurgte Berlingske i går Søren Pind om. Han havde ingen kommentarer.