Forskel på indbrudssigtelser på tværs af kommuner

Sidste år var f.eks. sigtelsesprocenten for indbrud 13,5 i Tårnby og 0,0 i nabokommunen Dragør, viser rangliste.

Foto: Anders Debel Hansen

Indbrud er en landeplage i den forstand, at godt 36.000 hjem sidste år blev invaderet. Men på tværs af kommunegrænserne er der forskel på hvor mange, der sigtes for indbrud, og om gerningsmændene stilles til ansvar.

Danmarks Statistiks seneste tal for indbrudsanmeldelser og -sigtelser i kommunerne, der er opgjort pr. 1 februar 2015, og blevet ranglistet af firmaet Secubi, som sælger overvågningsudstyr.

Og f.eks. Tårnby ligger nummer fem med sigtelsesprocenten 13,5 – 288 anmeldte indbrud i beboelser og 39 sigtelser – mens nabokommunen Dragør ligger helt i bund med 73 anmeldte indbrud og ingen sigtelser. Den gennemsnitlige sigtelsesprocent er på landsplan 6,8.

»Det ser umiddelbart ud, som om politiet prioriterer deres ressourcer forskelligt, fordi der er stor forskel på sigtelsesprocenterne i kommunerne,« siger Kenneth Pedersen, partner og sikringskonsulent i Secubi.

Hårdt ramt af indbrud

Men trækker man tal for de foregående år fra, er billedet heller ikke fasttømret. I f.eks. Dragør var der i 2013 110 anmeldelser om indbrud i beboelser og seks sigtelser. Året før var der 111 anmeldelser og 20 sigtelser.

Zoomer man ud, er Danmark ifølge Eurostat blandt de EU-lande, der er hårdest ramt af indbrud – kun overgået af Grækenland. En analyse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension fra sidste år viser, at antallet af anmeldte indbrud i beboelse i Danmark er 6,5 gange højere end i Norge og 3,5 gange højere end i Sverige.

Ifølge analysen blev der ud af 42.000 anmeldte indbrud i beboelser i 2013 rejst sigtelser i 2.800 sager, svarende til 6,8 procent. Der faldt dom i 57 procent af sigtelserne. Analysen konkluderer bl.a., at »når der kun rejses sigtelser i 6,8 procent af sagerne, hænger det til dels sammen med prioriteringer i politiet.«

»Vi har et godt samarbejde med politiet, men sigtelsesprocenterne taler jo også for sig selv: Der fanges ganske få indbrudstyve,« siger Jacob Nisgaard Larsen, chefkonsulent i Forsikring & Pension:

»Det burde ikke være sådan, at der er større risiko i Danmark for at få en bøde for at cykle på fortovet end at blive sigtet for at begå indbrud. Vi ved, at indbrud er noget af det, der skaber mest utryghed blandt folk.«

Chefkonsulenten tilføjer, at politiet er på en vanskelig opgave.

»Selv om 1.000 betjente blev sat ind til kun at bekæmpe indbrud, kan de ikke være alle steder på én gang. Det kan kun løses ved, at danskernes hjem bliver bare nogenlunde sikre. Det tager altså kun en tyv syv til otte sekunder at komme ind ad et spritnyt vindue, der ikke er sikret,« siger Jacob Nisgaard Larsen.

Dom over rumænske statsborgere

Et centralt element i politiets og Anklagemyndighedens strategi for 2011-2015 er, at politiets arbejde med at forebygge og bekæmpe kriminalitet i stigende grad skal være analysebaseret. I forhold til indbrud har Rigspolitiet oprettet særlige task forces, som efterforsker og leder efter mønstre i de mange indbrud i Danmark.

Sidste år førte det til dom over en række rumænske statsborgere, som politiet på baggrund af overvågning og telefonaflytninger kunne godtgøre indgik i et netværk og dermed kunne tiltales for organiseret indbrudskriminalitet. Ellers straffes indbrud typisk med 30 dages fængsel og eventuelt udvisning.

Rigspolitiet svarer i en skriftlig kommentar, at myndigheden som udgangspunkt kun kommenterer egne statistikker. Samtidig påpeger politiet, at antallet af indbrud på landsplan faldt med 17,8 procent 2010-2014

»De 12 politikredse, som dækker landets 98 kommuner, oppebar i 2014 en sigtelsesprocent på typisk mellem ti og 18 procent. Lokalt kan tallene dog variere mere og være forskellige i en kommune år for år,« lyder det fra Rigspolitiet.