Forsikringsselskab slår alarm: Rotter hærger private kloakker

Forsikringsselskabet Tryg oplever, at rotter anretter mange og store skader på kundernes kloakker. Til stor fortrydelse for kunderne, der i værste fald får deres hjem ødelagt, mens rotterne koster Tryg mange penge.

Så galt kan det gå: Billedet viser et køkken, der er ryddet helt, og hvor forsatsvægge er pillet ned, fordi rotter fra kloakken har gnavet sig vej ind i huset. Billedet stammer fra Tryg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Kristensen

Rotterne gnaver løs af de danske kloakker, ødelægger hjem, skaber utryghed og anretter skader for millioner af kroner.

Det kan forsikringsselskabet Tryg konstatere efter at have set nærmere på, hvorfor anmeldelserne af kloakskader i løbet af blot to år fra 2014-2016 er steget med hele 16 procent. Tryg når frem til, at halvdelen af disse skader skyldes rotter, og Tryg vurderer, at rotterne årligt koster selskabet omkring 50 milloner kroner.

Tryg har en markedsandel på omkring en femtedel af de danske husforsikringer. Ifølge direktør for skadesafdelingen, Fatiha Benali, bekræfter den nye viden om rotternes hærgen, hvor vigtigt det er, at husejere får installeret såkaldte rottespærrer, så gnaverne ikke kan finde vej fra deres hjem i kloakkerne til danskerne boliger. På samme måde er det vigtigt, at de kender deres kloakkers tilstand.

»Det her med at forbygge rotteskader er nok ikke det, man tænker mest på. Men har man først været ude for skader, så er er det anderledes,« siger hun og vurderer, at Tryg årligt behandler omkring 3.750 kloakskader forårsaget af brune rotter.

Rotterne slår til mod såvel villaer som etageejendomme landet over, hvor de i gennemsnit anretter skader for 16.000-20.000 kroner.

Meldingen fra Tryg kommer samtidig med, at kommunerne modtager stadig flere rotteanmeldelser. Borgere er forpligtede til at anmelde observationer af rotter, og ifølge en opgørelse fra Bolius Boligejernes Videnscenter er antallet af rotteanmeldelser steget med 46 procent på landplan fra 2007-2016. Sidste år var der over 212.000 anmeldelser.

Fatiha Benali og Tryg opfordrer til, at de enkelte ejendommes kloakker, altså stikledningerne fra de kommunale hovedledninger ind til boligerne, fremover bør indgå i tilstandsvurderingerne i forbindelse med boligsalg. Dermed ved købere, om der kan være risiko for ubudne gæster i fremtiden.

»For køber er det vigtigt at vide. Rotter i hjemmet er virkelig en ubehagelig oplevelse,« siger hun og understreger, at hun ikke vil gå så langt som at kræve, at rottespærrer bliver et lovkrav.

Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm, mener ikke, der er behov for at lade kloakker indgå i tilstandsrapporterne.
»For at have kloakken med i tilstandsrapporten, så skal der tages en fotografering af ejendommens kloaksystem. Det giver ingen mening bare at åbne dækslet og kigge ned i brønden. Men en fotografering koster 2.000-5.000 kroner, og den udgift står ikke mål med værdien. Der er langt større værdi i at, at der er forskning på stikledningen på ejendommens grund. Der er i dag rigeligt med omkostninger til sælger,« mener han:

»Sælger skal jo allerede i dag oplyse, hvis der for nylig har været rotter«.

Han opfordrer i stedet til, at danskerne tænker sig mere om i forhold til rotter. F.eks. ved ikke at fordre fugle andre steder end på foderbræt og sikre, at rotterne ikke kan adgang til det.

Rotter anretter skader på flere måder oplyser Tryg. Nogle gnaver stikledningerne i stykker, hvis de er af plast i stedet for beton. Dermed kommer der jord og rodnet ind i rørerne, hvilket ødelægger afledningen af vand. Andre rotter finder ind i selve boligerne gennem kloakkerne og kan indendøre underminere gulve, gnave i ledninger og kabler, efterlade afføring osv.

Rotterne hænger som udgangspunkt ud i kloakkerne, hvorfra de finder vej til det fri for at jage, gnaske affald, spise fuglefoder og yngle, hvis temperaturerne tillader det. I takt med, at de kommunale hovedledninger bliver klimarenoveret, bliver de mere tætte, og dermed er rotterne i stigende grad nødt til at søge ud i de private stikledninger for at komme ud i det fri. Det betyder, at risikoen for rotteskader i private kloakker stiger, fortæller Fatiha Benali.

»De skal jo finde en passage ud,« siger hun og forklarer, at rottespærrer for enden af stikledningerne stopper rotter i at finde vej fra selve hovedledningerne.

Hun tilføjer, at milde vintre og strengere regler for forebyggende udlægning af gift bidrager til flere rotter. Dertil kommer, at der er ved at være flere år siden, at store og voldsomme skybrud har fyldt kloakkerne med så meget vand, at rotterne har lidt massedød.

Enhedschef i Københavns Kommunes skadedyrsenhed, Kjeld Christensen, understreger, at flere anmeldelser af rotter ikke er det samme som flere rotter. Det er bl.a. blevet nemmere at anmelde dem digitalt, ligesom flere borgere i byrummet betyder, at muligheden for at støde på rotter stiger. Sidste år var der små 7.900 rotteanmeldelser, og umiddelbart ser tallet ud til at blive nogenlunde det samme i år.

»Umiddelbart vil jeg sige, at der pr. løbende meter i kloakkerne kun er plads til et bestemt antal rotter, så der er antallet nok nogenlunde stabilt. Men det er klart, at der med nye bydele kommer flere meter kloak til. Måske er populationen af overfladerotter vokset en lille smule,« siger han.

Men hvor mange rotter er der i København?

»Ifølge en modelberegning er der omkring 250.000, men reelt ved vi det ikke« forklarer han.