Partiformændene Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pernille Vermund (NB) retter nu et frontalangreb mod Jakob Ellemann-Jensen, efter at han har sagt, at han og Venstre vil bakke op om en rigsretssag mod Inger Støjberg, hvis en uvildig advokatundersøgelse anbefaler det. Det skriver Jyllands-Posten.
Pernille Vermund mener ifølge avisen, at Ellemann-Jensen skubber hele ansvaret over til de advokater, som et flertal i Folketinget har sat i gang med at undersøge, om der er grobund for en rigsretssag.