Fornyet kritik af Mette Frederiksens magtmanøvre
Det falder både politikere og en professor for brystet, at den nye socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, i et stort interview med Berlingske kalder sit nyoprettede politiske sekretariat i Statsministeriet en »demokratisering«. Venstre mener, sekretariatet er udtryk for, at Mette Frederiksen ikke har tillid til sine ministre.