Formanden for universiteterne: Unge vil læse videre trods en SU-reform

Ifølge Danske Universiteter vil regeringens SU-plan om mere lån og mindre stipendium kun få en begrænset betydning for frafaldet.

ARKIVFOTO Immatrikulationsfesten fredag den 2. september 2016 på Københavns Universitet på Frue Plads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Optaget på universiteterne bliver ikke mindre som følge af regeringens udspil til en SU-reform, ligesom den ej heller vil få store konsekvenser for antallet af nyuddannede kandidater.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev, på dagen, hvor studenterorganisationerne i Uddannelsesalliancen i en række større byer har kaldt til demonstration mod SU-reform og besparelser på videregående uddannelser.

»At tage en videregående uddannelse er en af de store beslutninger i livet, en drøm. Den drøm bliver ikke slukket af en anderledes fordeling i SUen,« mener Anders Bjark­lev.

Formanden erkender dog, at mere SU som lån og mindre SU som stipendium kan føre til, at flere studerende vil droppe ud.

»Det er klart, at det lægger et hårdere pres på studerende, at de bliver nødt til at arbejde mere, hvis de vil undgå lån, og ikke længere kan få et sjette SU-år, samtidig med at de som følge af fremdriftsreformen skal hurtigere gennem studierne. Og ja, det øger risikoen for, at nogle af de studerende, der i forvejen står yderst på vippen, dumper eller får så dårlige karakterer, at de vælger at stoppe,« vurderer Anders Bjarklev.

Professor i sociologi og forsker i blandt andet social mobilitet Martin D. Munk fra Aalborg Universitet er enig i, at »effekten på optaget formentlig vil være begrænset«.

»Men det kan komme til at ændre unges uddannelsesvalg. Nogle vil vælge noget mindre risikobetonet. I stedet for seks år eller mere på medicin vil de tage en professionsuddannelse,« forudser Martin D. Munk.

Men de får jo stadig en videre­gående uddannelse?

»Fra det vi ved, betyder ændret SU ikke, at Danmark får et meget lavere uddannelsesniveau. Men uddannelsesbilledet ændres. Måske vil omkring fem procent færre få en videregående uddannelse.«

Artiklen forsætter under grafikken...

Martin D. Munk tilføjer, at den sociale mobilitet kan blive påvirket af regeringens SU-planer »forstået på den måde, at såfremt der er flere unge med kortuddannede forældre, der tager kortere uddannelser, så er der alt andet lige færre af dem, der opnår en lang videregående uddannelse«.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Yamin Davali undrer sig over rektorformandens udmelding.

Men hvis besparelserne alene betyder, at unge vælger andre uddannelser, men alligevel får en uddannelse, så betyder det vel ikke så meget?

»Det er ikke ligegyldigt, hvis man har besluttet sig for, at man gerne vil læse en bestemt uddannelse og er kommet frem til, at det er det, man brænder, for« siger Yamin Davali.