Mere støtte, ikke mere straf.

Formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, er ikke i tvivl om, at der er behov for bedre exitprogrammer og ikke flere bandepakker, såfremt flere unge mænd skal motiveres til at vende banderne ryggen.

Meldingen kommer samtidig med den politiske debat om netop exitprogrammer, der er opstået efter mandag aftens likvidering af den tidligere bandeleder og radiovært Nedim Yasar.

Ifølge John Hatting bærer kampen mod banderne præg af, at »stramningerne fylder mere end støtten«.

»Vi ved fra indsatte, at de fuldstændig mister lysten til at rette op på noget som helst, fordi det hele er ligegyldigt,« siger John Hatting med henvisning til de vedholdende stramninger af bandepakkerne.

Stramningerne indebærer blandt andet, at straffen nu kan fordobles for bandemedlemmer, ingen mulighed for prøveløsladelse samt mange års opholdsforbud.

»Det virker måske på dig og mig,« siger John Hatting:

»Men for et bandemedlem virker det fastlåsende, og så er der slet ingen udvej. En straf, der tidligere gav otte års fængsel, giver nu 16 år. Efter fem år er der ikke længere mulighed for prøveløsladelse ved en dom på otte år. Når man kommer så langt ud, giver man op.«

I stedet »skal vi ud og motivere flere til at søge exitforløb«, der indebærer alt fra navneskift, fjernelse af tatoveringer, ny adresse, nyt land, ny identitet og sågar plastikkirurgi.

»Der skal uddannelse og arbejde til, for dette hjælper. Ender man på kontanthjælp, går det galt,« mener formanden for Kriminalforsorgsforeningen:

»Vi skal bruge disse værktøjer langt mere systematisk, og der skal være et højere formål.«

Kriminalforsorgsforeningen er en fagforening for civile ansatte såsom lærere og pædagoger i Kriminalforsorgen.

John Hatting henviser til, at det kun er hver tiende frafaldne bandemedlem, der får hjælp gennem exitprogrammer. Resten klarer sig selv, som han siger. Tilsyneladende uden at vende tilbage til kriminalitet, tilføjer formanden.

»Der er store mørketal, som vi ikke ved noget om,« siger John Hatting og henviser til tal fra Justitsministeriet. Af disse fremgår det, at syv procent af de personer, der i 2009 af politiet var registreret som bandemedlemmer, også var det syv år senere i 2017.

Formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting

»Miljøet i banderne er sindssygt stressende.«

---

»Folk vil gerne ud, og der er en kæmpe omsætning i banderne. Miljøet i banderne er sindssygt stressende. Det er sejt til at begynde med, men over tid slider det folk i stykker,« forklarer John Hatting.

Det er langtfra alle de bandemedlemmer, der søger om deltagelse i et exitprogram, der bliver tilbudt det. Blandt andet fordi de ifølge politiet reelt ikke ønsker at lægge gangsterlivet bag sig.

Berlingske beskrev i 2017 på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet, at 49 rockere eller bandemedlemmer i løbet af årets første otte måneder var blevet vurderet med henblik på eventuel deltagelse i et exitprogram.

37 af dem blev vurderet egnede, resten blev sorteret fra.

I den forbindelse beskrev Berlingske, at det i flere af landets store byer ofte hænder, at tidligere rockere og bandemedlemmer får et nej til et exitprogram.

Således siger man i Aarhus nej til cirka halvdelen, der henvender sig. I Smilets By var der sidste år 30 tidligere rockere eller bandemedlemmer i exitforløb.