Formand for Yngresagen: »Ungdommen sælger sig selv for billigt«

Ungdommen har glemt styrken ved at være ny, uafprøvet og fyldt med idéer, og derfor sælger den sig selv for billigt, mener Johanne Rao Jensen, formand for Yngresagen.

Foto: Thomas Lekfeldt

Ungdommen skal lære sit værd at kende for at kunne kæmpe tilbage mod et samfund og et erhvervsliv, som ikke forstår at værdsætte og se dens potentiale.

Det mener 25-årige Johanne Rao Jensen, som er formand i foreningen Yngresagen og kandidat i statskundskab.

»Som samfundet er i dag, er det at være ung ikke noget, som bliver opfattet positivt. Man skal nærmest løbe fra at være nyuddannet, og det handler om at få sit første job hurtigst muligt, så man kan slippe af med mærkatet. Der bliver ofte set ned på at være ung, og vi bliver fejet af vejen som forkælede typer, der skal blive klogere, i stedet for at blive set som en ressource,« siger Johanne Rao Jensen.

Hun oplever, at unge har købt fortællingen om, at erfaring er en forudsætning for at få benene inden for på arbejdsmarkedet og blive behandlet ordentligt, mens man er der. Derfor lader mange unge sig spise af med vikariater og midlertidige ansættelser uden sikkerhed og fremtidsudsigter.

»Alt for mange jobopslag fokuserer på erfaring, men burde fokusere på evner og opgavetyper. For hvis man har evnerne og kan løfte opgaven, så er præcis to års joberfaring jo ikke en nødvendighed. Det er for nemt at skrive ”erfaring”, for så kan personer sidde og stene på en arbejdsplads i to år og komme i betragtning til et job, mens nyuddannede må finde sig i at blive skåret fra,« siger Johanne Rao Jensen.

»Vi sælger os selv for billigt, fordi vi ikke kender vores eget værd og derfor er nemme at udnytte. Når jeg ser på min egen vennekreds, er der flere, der er dybt overkvalificeret til deres arbejde,« siger Johanne Rao Jensen.

Men hvad kan unge bidrage med, når det ikke er flere års erfaring, I bringer til bordet?

»Ungdommen er Danmarks bedste investering. Vi kommer typisk med en mere teoretisk baggrund og en vild entusiasme. Vi kan se opgavevaretagelsen med nye øjne, og det kan være befriende for virksomheder med nye påfund og idéer, i stedet for at man klemmer os ind i en eksisterende kultur,« siger hun.

Unge skal organiseres

Mens de fleste har hørt om Ældre Sagen, er der formentlig færre, som har stiftet bekendtskab med Yngresagen. Foreningernes formål er imidlertid det samme – at forbedre vilkårene for personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe. Men mens Ældre Sagen har stor succes med sit foretagende og betragtes som en af Danmarks mest magtfulde lobbyorganisationer, har Yngresagen markant mindre at skulle have sagt i samfundsdebatten. Måske, fordi ungdommen ikke har fundet sammen om at være unge, på samme måde som ældre har fundet sammen om at være ældre.

»Der er simpelthen brug for, at vi organiserer os, og det er det, vi forsøger i Yngresagen. Prøv at se Ældre Sagen – hold da op, hvor er de stærke, og det ærgrer mig, at vi ikke har samme gennemslagskraft. Jeg efterlyser ikke et ungdomsoprør, men en helt rationel organisering, fordi vi har nogle fælles interesser, som vi skal kæmpe for i fællesskab. Ellers får vi mindre og mindre indflydelse samtidig med, at vi skal bære mere og mere af samfundet,« siger Johanne Rao Jensen.

Hun mener, at forklaringen på, at organiseringen ikke allerede har fundet sted, er, at danske unge ikke interesserer sig nok for hinanden på tværs af forskelle.

»Vi er enormt forskellige og derfor starter det hele med, at vi begynder at interessere os for de unge, som ikke studerer, mener og interesserer sig for det samme, som os selv. Det er på tide, at vi begynder at bekræfte hinanden i, at vi er fuldstændig uvurderlige for samfundet og har en masse tilfælles i kraft af, at vi er unge,« siger Johanne Rao Jensen:

»Vi er fremtiden, og før eller siden kommer vi til at sætte vores præg på samfundet, så jeg synes lige så godt, at vi kan begynde nu, hvor vi er friske og – ja – unge.«