Formænd advarer mod »statens forlængede arm« på universiteterne

Universitetsformænd advarer imod, at det i forbindelse med et styringseftersyn af universiteterne kan ende med, at universitetsformænd fremover bliver politisk udpeget. Det vil føre til endnu mere politisk kontrol, frygter de.

ARKIVFOTO fra Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Universiteterne kan være på vej til at få politisk udpegede bestyrelsesformænd og dermed risikere at blive underlagt yderligere politisk kontrol og mindre selvbestemmelse.

Sådan lyder advarslen fra afgående formand for Aalborg Universitet (AAU), Lars Bonderup Bjørn, i en kommentar i mandagens Berlingske under overskriften »Stop totalitarismen over for universiteterne«.

Erhvervsmanden og økonomen Lars Bonderup Bjørn frygter, at det i forbindelse med regeringens såkaldte styringseftersyn af universiteterne vil blive besluttet, at bestyrelsesformændene skal være statsligt udpegede. Altså, at de bliver udpeget politisk som i f.eks. DR.

Han beskriver i kommentaren, hvordan embedsmænd prøver »at gøde jorden hos politikerne for at få dem med på ideen om, at universiteternes formænd skal udpeges direkte af ministeriet og dermed ses som statens forlængede arm ind på universiteterne. Slut med mere bøvl fra universiteternes bestyrelser«.

»Sker det, kan det være alvorligt. Man fjerner universiteternes uafhængighed. De risikerer at blive til statsinstitutioner i stedet for samfundsinstitutioner. Det vil gå imod en mere direkte styring af universiteterne, hvor staten konkret og præcist kan sige, hvad der skal ske på dem,« siger bestyrelsesformanden gennem otte år på AAU.

Men skal staten da ikke bestemme?

»Staten skal stille krav til bestyrelserne om målopfyldelse, men ikke detailregulere. Man stækker bestyrelsens og rektors muligheder for selv at disponere over basismidler og undervisningsindtægter,« mener han.

Opgør med lang tradition

Formand for Københavns Universitets (KU) bestyrelse, Nils Strandberg Pedersen, advarer også mod statsligt udpegede bestyrelsesformænd. Det vil, mener han, »være et opgør med en århundrede lang tradition for selvbestemmelse« på universiteterne.

Altså armslængdeprincippet?

»Ja,« siger han:

»Hvis man vil gå over til et system med yderligere statslig regulering, så er det et opgør med en meget lang tradition for frihed, man har haft lige siden de første universiteter. Man skal tænke sig rigtig godt om. Det kan vise sig at være en rigtig dårlig idé.«

Universiteterne fik bestyrelser i forbindelse med universitetsloven fra 2003. De består af ansatte og udefrakommende medlemmer, der bliver udpeget af bestyrelserne. Det politiske ønske med bestyrelserne var bl.a. at styrke universiteternes ledelse.

Ifølge Nils Strandberg Pedersen har Uddannelses- og Forskningsministeriet allerede de redskaber, der skal til, for at universiteterne kan opfylde de politiske ønsker. Bl.a. regulativer, love og resultat- og udviklingskontrakter.

»Vi løser sådan set allerede de opgaver, vi bliver pålagt politisk,« siger han.

Eftersyn af universitetslov

Uddannelses- og forskningsminister, Ulla Tørnæs (V), bekræfter, at hun har »sat gang i« styringseftersynet. Vi »skal se nærmere på, om de rammer, vi styrer vores universiteter inden for, understøtter regeringens målsætning om øget relevans og kvalitet i uddannelserne«.

I den forbindelse vil der blive set på bestyrelsernes rolle?

»Ja, man kommer til at kigge på universitetsloven og dermed også styringen af universiteterne,« siger hun.

Lars Bonderup Bjørn mener, at universiteterne af politikere og ministerier er ved at »blive gjort til en del af Corporate Denmark, der alene bedømmes på effektivitet«. Han påpeger, hvordan politikerne risikerer at glemme »den oprindelige idé med universitetet«, der skal mere og andet end at uddanne unge til det, arbejdsmarkedet efterspørger.

Han understreger, at det for ham ikke handler om besparelser. Den »diskurs må universiteterne følge og agere efter«, som han siger. For ham handler det om noget mere. Om at politikerne har mistet visionen for universiteteterne.

»Vi ønsker selvfølgelig ikke at uddanne til ledighed. Men i dag handler 99 procent af diskussionen om universiteterne om beskæftigelse. Men den bør handle om meget mere. Hvordan udvikler vi til fremtiden. Om, at universiteterne forbliver vigtige, kritiske modpoler til systemet,« mener han.

Skal passe bedre til arbejdsmarkedet

Udviklingen betyder, at ministerier som Uddannelses- og Forskningsministeriet er nødt til at opfinde det, han kalder »uforståelige modeller«, for at få universiteterne til at dimensionere uddannelserne, så de studerende i langt højere grad end i dag bliver uddannet til ikke mindst det private arbejdsmarked.

Denne dimensionering har, som han siger, ført til »latterligheder«, hvor AAU tidligere er blevet bedt om at dimensionere optaget af bachelorer på naturvidenskab med 139 til trods for, at der kun bliver optaget 39. På samme måde er AAU blevet bedt om dimensionere bacheloruddannelser inden for bl.a. turisme og læring med 245 studerende. Men AAU tilbyder slet ikke de pågældende uddannelser.

»Hvorfor ikke lade os selv vurdere, hvor vi vil dimensionere? Forlang af bestyrelserne, at de kan redegøre for deres valg. Når det foregår på den her måde, med uforståelige modeller fra ministerierne, risikerer vi at skulle lukke uddannelser, der først er ved at blive til og engang kan blive meget vigtige,« siger han.

Uddannelser til fremtiden

Ulla Tørnæs oplyser, at dimensioneringsmodellen vil blive evalueret næste år. Hun tilføjer, hun er »opmærksom på, at der muligvis er uregelmæssigheder forbundet med modellen«.

Ministeren understreger, at hun er enig med Lars Bonderup Bjørn i, at »vi skal uddanne til fremtiden«. Hun henviser til, at det såkaldte kvalitetsudvalg tidligere er nået frem til, at så mange som 30.000 unge skal finde beskæftigelse i den private sektor frem til 2030.

»Derfor skal man som ansvarlig politiker sikre sig, at man uddanner de unge, som behovene ændrer sig,« siger hun.