En rundspørge, som Berlingske har lavet, viser, at der på landsplan mangler 90 neurologer. Manglen resulterer i lange ventetider for epilepsipatienter og en lang række andre patienter med for eksempel demens, sklerose og Alzheimers. Ventetiden viser sig både før første undersøgelse og præger resten af patientens behandlingsforløb.

En del af ventetiden for epilepsipatienter kan dog mindskes med en udførlig, koordineret plan for patientens forløb. En sådan plan er netop nu i gang med at blive udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Epilepsiforening, epilepsihospitalet Filadelfia og formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF).

Formålet er, at planen skal binde udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsforløbet sammen for epilepsipatienterne, som dermed sikres en rød tråd gennem deres samlede forløb. Hermed undgås også spildtid og uhensigtsmæssige pauser i forløbet for både sygehus og patient, fortæller arbejdsgruppen bag initiativet.

Ventetid kan have konsekvenser

På Aalborg Universitetshospital mærker man i særdeleshed manglen på neurologer og et forløbsprogram. For at komme til første undersøgelse som epilepsipatient er ventetiden på 12 måneder. Den gennemsnitlige ventetid for første undersøgelse på hospitalets neurologiske afdeling er 32 uger.

»Der er ventetider hele vejen igennem patienternes forløb. Det er ikke kun i udredningen - der er også længere imellem hver behandling, så hele patientens forløb tager længere tid, når vi ikke har fuld bemanding,« siger den ledende overlæge på neurologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Poul H. Mogensen.

Den ekstra ventetid har konsekvenser for patienterne, fortæller formand for Epilepsiforeningen, Lone Nørager.

»Når man venter på at blive udredt og få behandling for epilepsi er mange ikke i stand til at opretholde job, uddannelse, venskaber og man får midlertidigt frataget sit kørekort. Derfor er det altså vigtigt, at der kommer styr på forløbet,« siger Lone Nørager.

I Esbjerg har man måske knækket koden

Allerede tilbage i 2015 anbefalede Socialstyrelsen, at Sundhedsstyrelsen udfærdigede et forløbsprogram for epilepsipatienter baseret på den viden om de udfordringer, denne patientgruppe står over for, imens de er syge, viser en aktindsigt, som redaktionen har fået.

Sundhedsstyrelsen valgte dog at ikke reagere på anbefalingen, ligesom Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarede, at Sundhedsstyrelsen ikke oplevede problemer, da formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), spurgte ministeren, hvorfor man ikke udfærdiger et forløbsprogram for epilepsipatienter.

På trods af den manglende politiske opbakning er man på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg begyndt at udarbejde et forløbsprogram. De planlægger at komprimere epilepsipatienternes forløb sådan, at de får foretaget samtlige undersøgelser over to besøg, hvor svaret gives ved det andet besøg inden for to uger.

»Vi forventer, at det både vil gøre det lettere for os i afdelingen og for patienten. Det vil gøre patienterne mere trygge, fordi man får det hele ordnet på en enkelt dag. Det er et spørgsmål om koordinering, og det kommer til gavn for både patient og sygehus,» siger ledende overlæge på neurologisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus, Allan Pedersen.