Forholdet til svigerforældre er svært

Hver ottende dansker har et vanskeligt forhold til deres bedre halvdels far og mor. Skærm din ægtefælle fra forældrene, og rum kritikken af dem, anbefaler eksperter.

Illustration: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt nok har man det til fælles med sine svigerforældre, at man elsker den samme person, nemlig deres søn eller datter.

Men det behøver langtfra at betyde, at svigerbørn og -forældre knytter kærlige bånd, og for mange opleves det ligefrem som en belastning, når de skal samles i svigerfamiliens skød, fordi de oplever ægtefællens forældre som irriterende, bedrevidende eller dominerende.

I hvert fald viser en TNS Gallup-rundspørge udført for Berlingske, at omtrent hver ottende dansker, som har svigerforældre, har et mindre godt eller decideret dårligt forhold til dem.

Psykolog i Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due er ikke overrasket over andelen af mennesker, der har problemer med forholdet til svigerforældrene.

»Det er jo ikke en relation, man har valgt frivilligt. Den er fulgt med i kølvandet på valget af partner. Og ud over, at der kan være store forskelle mellem deres personligheder, er der også tale om en generationskløft. Ofte er der jo 30-40 år mellem partneren og svigerforældrene,« siger han.

Langt de fleste, nemlig 84 procent, har et godt forhold til deres svigerforældre, men når der er konflikter, kan de ifølge Mattias Stølen Due helt konkret handle om, at svigerforældrene gerne vil ses oftere end det yngre par, ikke mindst når der er kommet børnebørn ind i billedet. Bedsteforældrene kan også blande sig mere i børneopdragelsen, end det yngre par bryder sig om.

»Der kan også opstå den problematik, at man måske har det nemmere med den ene familie eller bare bor tættere på den og derfor er mere sammen med den. Så kan der opstå misundelse hos den anden familie. »Hvorfor ser I ikke os lige så hyppigt, eller hvorfor ser I kun os tre timer ad gangen? Og hvorfor vil I ikke komme og besøge os i vores ferie?«,« forklarer han.

Skyldes kulturforskelle

Utilfredsheden kan da også gå den anden vej. Berlingske har været i kontakt med flere svigerforældre, der er mere eller mindre utilfredse med deres eget barns udkårne. Det kan for eksempel være, at de synes, at svigersønnen er doven eller har et hidsigt temperament. Eller at svigerdatteren køber det forkerte legetøj til børnebørnene og er alt for dominerende over for deres søn.

Ifølge konsulent og master i konfliktmægling Marion Thorning skyldes konflikterne i høj grad kulturelle forskelle på de to familier, som de unge hver især er vokset op i. Ikke etniske forskelle, men almindelige familiekulturelle forskelle, for eksempel om hvor meget man er sammen, og hvordan tonen er.

»Bliver man gift ind i en familie, hvor man er vant til at sige tingene i hovedet af hinanden, virker det meget hårdt, hvis man selv kommer fra en familie, hvor man ikke taler om problemerne, men har kørt efter devisen, at »nu skal vi bare have det godt«,« forklarer Marion Thorning.

Hendes erfaring er, at svigerforældrenes søn eller datter ofte lader ægtefællen stå alene med det flossede forhold til svigerfar og -mor.

»Det, jeg ser mange gange, er, at den anden halvdel af det unge par, den som ikke har konflikten med sine forældre, er meget lidt tilbøjelig til at gå ind og støtte sin ægtefælle. Ægtefællen får lov at kæmpe kampen selv,« siger hun.

I klemme i midten

Mattias Stølen Due oplever, at svigerforældrenes søn eller datter ofte bliver fanget som en lus mellem to negle.

»Han eller hun vil gerne imødekomme sin partner, men er jo samtidig også søn eller datter af sine forældre og vil også gerne imødekomme dem,« siger Mattias Stølen Due.

Han understreger, at for de to, der lever i et parforhold, er det vigtigt, at de indbyrdes er i stand til at tale åbent om de udfordringer, der er med svigerforældrene. Ellers bliver problemet på sin vis dobbelt, da der ud over det konkrete problem med svigerforældrene så også er en tabuiseret konflikt imellem de to parter i parforholdet. Dog er det en god idé at opstille rammer for, hvornår og hvordan man tager emnet op, lyder hans råd.

»I parforholdet er det vigtigt med rammesætningen, så man på aftalte tidspunkter kan tale om, at man synes, det er svært med den andens forældre. Så man altså tager det op som et tema i fredstid. Men på mange andre vilkårlige tidspunkter skal man ikke bare glide ind i en kritik af den andens forældre, for det kan være vanskeligt for ens partner, når denne ikke er forberedt på det,« siger han.

Ifølge Marion Thorning er det det biologiske barns opgave at støtte ægtefællen og skærme det fra dårlige oplevelser med svigerfar og -mor.

»Han eller hun bør sige, at jeg skal nok være der og beskytte dig, hvis min far er en brovten bulderbasse, eller sige til ham, at han skal lade være med at være sådan over for dig,« siger hun.

I det hele taget er det vigtigt, at det unge par er klar i mælet over for svigerforældrene, for jo mindre tydelig man er, desto flere forhåbninger og forventninger sætter man i gang hos svigerforældrene, og desto flere skuffelser vil der også kunne komme, siger Mattias Stølen Due.

»Vær tydelig over for dem på en kærlig måde. Sig for eksempel, at man godt kan forstå, at de gerne vil se deres børnebørn så og så meget, og fortæl samtidig tydeligt og venligt, hvis det ikke passer så godt ind i programmet,« siger han.