Forfatter: Sådan blev 22 børn brikker i et storpolitisk magtspil om Grønland

Den første modtager af Kim Wall mindefondens journalistpris undersøger de storpolitiske årsager til, at 22 små grønlandske børn blev revet op med rode i en fordanskningsproces.

Børn blev fjernet fra Grønland som en del af et storpolitisk spil for at Danmark kunne bevare magten over Grønland, hævder dansk modtager af Kim Wall fondens legat i kommende bog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lucas Jackson

Den dengang seks-syv årige Helene Thiesens arme føltes så tunge, at hun knap kunne vinke til sin mor, der sammen med Grønland blev mindre og mindre, mens hun blev roet ud til fartøjet M/S Disko. Hun var en af de 22 børn, der var udset til at blive en del af fordanskningsprocessen af Grønland. Børnene skulle gå i skole i Danmark et enkelt år og vende tilbage som danske kulturbærere.

De kom aldrig hjem til deres familier igen.

Det er en del af historien om Danmarks modernisering af Grønland, som blandt andet førte til tvangsflytninger af fanger og til at 22 børn blev revet op med rode, som journalisten Anne Kirstine Hermann beskriver i en artikel i dagens udgave af den svenske avis Dagens Nyheter, og som er en del af en bog, der udkommer til efteråret.

Bogen er resultatet af, at Anne Kirstine Hermann som den første modtog det mindelegat for Kim Wall som forældrene Ingrid og Joachim Wall oprettede efter deres datters død.

»De har læst Dagens Nyheter og er meget glade for at projektet er ved at udkomme. De skriver, at den form, reportagen har, er i Kims ånd,« fortæller Anne Kirstine Hermann.

Selve koloniseringstemaet var, som det gælder for mange unge journalister og forskere, der ser diskrimination, racisme og sexisme i en postkolonial sammenhæng, en central del af Kim Walls virke.

Børnene var storpolitik

Artiklen i Dagens Nyheter er et eksempel på den større historie, der handler om, hvordan moderniseringen af Grønland, ifølge Anne Kirstine Hermann, i virkeligheden var en måde at sno sig uden om FNs mandat efter 2. verdenskrig, der forpligtede nationer med kolonier til at udvikle selvstyre i kolonierne. Men Danmark havde for store sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser til bare at sætte Grønland fri.

»Bogen handler om, hvordan Danmark undslap at give Grønland mulighed for selvstændighed under FNs afkoloniseringsperiode i 50erne. Det gjorde de blandt andet ved de moderniseringsreformer som eksperimentet med de 22 børn, som hidtil har været omtalt som værende i den bedste mening. Selv om der sikkert har været gode intentioner hos enkeltpersoner, så indgik det i en større sammenhæng med territorielle begrundelser. Som daværende statsminister Hedtoft decideret siger i taler fra dengang; »hvis vi laver de her reformer, er det vores adkomst til at holde på Grønland over for omverdenen«,« fortæller Anne Kirstine Hermann.

FN resolutionens indflydelse på Danmarks ageren overfor Grønland har tidligere været belyst af forskere. Blandt andet i 2008 i artiklen »Grønlands integration i rigsfællesskabet 1945-54: Mellem kold krig, normer for kolonifrigørelse og identitetspolitik«. Men Anne Kirstine Hermann har gennemgået de samme kilder og fortæller, at hun læser en anden sammenhæng ud af kilderne, end der tidligere har været fremme.

»Forskerne sætter ikke afkoloniseringsprocessen i sammenhæng med moderniseringsreformerne, og frikender Danmark for ansvar for det, som skete. Men jeg ser moderniseringspolitikken med tvangsforflyttelser og eksperimentet med de 22 børn i sammenhæng med afkoloniseringsprocessen og når frem til andre konklusioner om Danmarks ansvar. De afviser også, at grønlænderne bad om hjemmestyre på noget tidspunkt, og det kan jeg se i de samme kilder, at det ikke passer. Jeg kan vise dokumenter fra Folketingets bibliotek, hvor grønlænderne helt konkret beder om hjemmestyre,« siger Anne Kirstine Hermann.

Helene Thiesen fotograferet i 1998 i forbindelse med afdøde Tine Brylds bog »Den bedste mening« om de 22 grønlandske børn, der skulle være med til at fordanske Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: PER FOLKVER.

Ingen undskyldning

I artiklen i Dagens Nyheter fortæller hun, hvordan eksperimentet med fordanskning af Grønland gennem 22 børn slog fejl. Nogle af børnene blev adopteret af danske familier uden deres grønlandske familie helt forstod, hvad der skete, mens de resterende endte på børnehjem i Godthåb, hvor det grønlandske sprog var bandlyst. For Helene Thiesen, der var et af de 22 børn, betød det, at hendes forhold til sin mor gik i stykker.

»Forholdet til min mor blev aldrig godt igen. Jeg vidste, at hun var min mor og at vi hørte til den samme familie, men vi kunne aldrig tale frit med hinanden, for jeg kunne kun tale dansk, og det var hun ikke så god til,« siger Helene Thiesen, der tidligere var med i afdøde Tine Brylds bog om samme emne, i artiklen i Dagens Nyheter.

Skiftende statsministre har afvist at undskylde på Danmarks vegne, men senest fremsatte det grønlandske medlem af folketinget Aaja Chemnitz Larsen den 8. februar i år et beslutningsforslag om at pålægge regeringen at undskylde »til de personer, der i 1951 blev fjernet fra deres familier i Grønland og sendt til Danmark som led i et socialt eksperiment.«