Forfatter i ny bog: Radikalisering får lov at fortsætte i Vridsløselille

I fængslet, hvor Omar El-Hussein blev radikaliseret, bliver indsatte stadig påvirket af ekstremister. »Vi ved, det sker,« siger en overvagtmester i en ny bog. Kriminalforsorgen bagatelliserer problemet, hævder fængselsbetjente i bogen.

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at radikalisering i danske fængsler er et stigende problem. Når Kriminalforsorgen ikke anerkender, at det finder sted, og fængselsbetjente ikke har redskaberne til at gribe ind, så bliver radikaliseringen i hvert fald ikke stoppet,« siger forfatter Peter Grønlund. Bag sig har han en række  bøger om subkulturer og undergrunds­miljøer.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 22-årig røveridømt dansker fra Midtsjælland blev efter sin dom anbragt i Statsfængslet i Vridsløselille ved København. Han blev placeret på en fællesskabsafdeling, hvor 8 ud af 12 indsatte var medlem af indvandrerbanden LTF – Loyal to Familia. Et par bandemedlemmer aflagde den 22-årige et hurtigt besøg og oplyste ham om, at han ikke måtte sætte sine ben i fællesstuen og i køkkenet – lokalerne var kun for muslimer. Desuden beordrede bandemedlemmerne ham til at opbevare en mobiltelefon for dem. Mobiltelefoner er forbudt i fængslet.

Efter kort tid valgte den 22-årige at konvertere til islam. Nu fik han adgang til køkkenet, når bandemedlemmerne ikke brugte det, og overværede bandemedlemmer fryde sig over, at amerikanske soldater blev dræbt i terrorangreb.

Dette er et indblik i hverdagen i Statsfængslet i Vridsløselille, hvor forfatteren Peter Grønlund har interviewet ansatte og tidligere indsatte til bogen »Fængselsliv« om nogle af Danmarks farligste kriminelle i Statsfængslet i Vridsløselille.

»Lige nu, altså i dette øjeblik, har vi et par stykker siddende, som vi ved, er ved at blive radikaliserede,« udtaler overvagtmester Lars Pedersen i bogen og fortsætter:

»De bliver påvirket af ekstremistiske medindsatte. Vi ved, at det sker. Vi kan mærke det. De ændrer personlighed. Men vi kan ikke gøre noget ved det.« Det var tilsyneladende også i Vridsløselille, at Omar El-Hussein, der andgreb Krudttønden og synagogen i København i februar, blev radikaliseret.

Islamisk Stat-flag beslaglagt

Den røveridømte 22-årige fra Midtsjælland bemærkede på gangen et sort stykke stof med hvide arabiske bogstaver, som han genkendte som et Islamisk Stat-flag. Fængselsbetjente pillede det ned. Et nyt blev sat op. Den 22-årige hørte også brudstykker af samtaler, der forherligede livet i Islamisk Stat.

Peter Grønlund har på baggrund af sin research ikke et overblik over, hvor udbredt radikalisering er i danske fængsler. Han kan blot konstatere, at den finder sted:

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at radikalisering i danske fængsler er et stigende problem. Når Kriminalforsorgen ikke anerkender, at det finder sted, og fængselsbetjente ikke har redskaberne til at gribe ind, så bliver radikaliseringen i hvert fald ikke stoppet.«

Peter Grønlund har skrevet flere bøger om subkulturer og undergrundsmiljøer.

Fængelsbetjentene i Vridsløselille er ifølge Peter Grønlund frustrerede over, at de ikke er rustet til at gribe ind over for radikalisering. Der er eksempler på Islamisk Stat-graffiti ved købmandsbutikken i Vridsløselille, ligesom betjentene finder hjemmelavede sorte Islamisk Stat-flag, som de løbende piller ned:

»De ansatte har svært ved at adskille fangerne. De mener, at man længere oppe i systemet i Kriminalforsorgen ikke anerkender, at radikalisering finder sted. Selv hvis betjentene har beslaglagt et sort Islamisk Stat-flag, oplever de, at Kriminalforsorgen bagatelliserer.«

Ifølge Peter Grønlund vil betjentene gerne tage ansvar for at integrere fanger bedre, men processen starter i hjemmet, i vuggestuen, i skolen. Fængselspersonalet føler sig taget som gidsler, fordi skaden allerede er sket, oplyser Peter Grønlund.

Center for Terroranalyse, CTA, vurderede i sin trusselsvurdering af 18. marts, at militant islamistisk propaganda »især kan have en radikaliserende effekt på socialt marginaliserede unge, der søger en identitet, og at visse gruppefællesskaber kan virke særligt fremmende for radikalisering, herunder fællesskaber i fængsler.«

Kriminalforsorgen vil ikke kommentere kritikken, men henviser til en ny evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler, som skildrer initiativer, forsorgen vil indføre for at dæmme op for radikalisering. Kriminalforsorgen vil blandt andet udvikle et samarbejde, hvor myndigheder udveksler oplysninger om personer, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Desuden vil forsorgen iværksætte socialfaglige og/eller tvangsmæssige tiltag over for radikaliserede indsatte, fokusere på religiøse forkynderes rolle og minimere risikoen for påvirkning fra medindsatte.

Oplært i afstumpet vold og kriminalitet

Ifølge Peter Grønlykke er der i høj grad behov for at gribe ind over for den måde, danske fængsler fungerer på.

Forfatteren har eksempler på, at muslimer er konverteret til kristendom for at overleve i en verden, hvis ubarmhjertighed og barbari ifølge bogen er grænseløs.

Hayder, en indvandrer fra en ghetto på Københavns vestegn, beretter i bogen om sin slingretur gennem bander i fængslerne. Først var vold og slagsmål dagens ret, da han sad blandt rockere i Vestre Fængsel. Rockerne frygtede, at Hayder ville udfordre deres hierarki, og så blev han overført til Vridsløselille – og det hele begyndte forfra: Nu var han omgivet af Bandidos-rockere. Igen blev han overflyttet til en ny afdeling domineret af bandemedlemmer.

Hayder valgte at konvertere til kristendommen og fandt ro med det. I bogen har han denne opsang til systemet:

»At se alle de unge mennesker i Vestre og i Vridsløselille, der på deres egen nogen gange uforståelige måde, råbte og skreg om hjælp, men ikke fik den, det piner mig. I stedet blev de taget under vingerne og oplært i hård, afstumpet kriminalitet af skrupelløse typer, der ligesom mig, var sindssygt gode til at slås og gode til at tale. Det var sgu ubehabeligt.«