Foreninger: For svært at klage over specialundervisning

Antallet af klager over specialundervisning er halveret på tre år. Siden 2011 har forældre skullet sende klagen til skolens leder i stedet for et klagenævn.

Færre forældre klager over den specialundervisning, som skolelederen på barnets skole tilbyder deres barn.

I 2010 endte 428 klager i Klagenævnet for Specialundervisning, og sidste år var antallet faldet til 139. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

Faldet får dog hverken Landsforeningen Autisme eller ADHD-foreningen til at hæve armene over hovedet. Tværtimod. Ifølge foreningerne er faldet et udtryk for, at det er blevet sværere at klage, og at forældrene ikke tør klage til skolelederen selv, som de har skullet siden 2011.

»Vi får mange henvendelser fra forældre, som enten ikke kender reglerne for at klage og ikke er blevet vejledt, eller som ikke tør gå imod skolelederen. Jeg forstår egentlig godt, at skolelederne ikke har lyst til at sende et barn på specialskole og dermed miste penge til skolen - det går jo ud over hele skolen. Det er reglerne, der er tåbelige,« siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til Jyllands-Posten.

I ADHD-foreningen oplever forældrene lignende problemer med klagesystemet. Direktør Camilla Lydiksen fortæller desuden, at mange forældre afholder sig fra at klage, fordi de bange for at miste den hjælp, deres barn får.

I tidligere årsrapporter har Klagenævnet for Specialundervisning skrevet, at faldet i antallet af klager kan skyldes de nye regler, som trådte i kraft i 2011.

Både formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, og undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at faldet kan ses som et udtryk for en bedre dialog mellem skolelederne og forældrene.

De udelukker dog ikke, at det også kan skyldes, at forældrene opgiver at klage. Christine Antorini oplyser til Jyllands-Posten, at Klagenævnet for Specialundervisning er gået i dialog med KL og Skolelederforeningen om, hvad der er baggrunden for faldet.