Forening advarer: Reklameskærme er »vidtgående og indgribende«

Ansigtsscannere på nye reklameskærme i Københavns Lufthavn får IT-Politisk Forening til at advare om vidtrækkende overvågning af passagererne.

Dansk Reklame Film har udviklet en teknologi, der gør, at reklameskærme ved hjælp af et sæt kameraer kan aflæse de forbipasserendes køn og alder og på sigt variere reklamerne efter det. De sættes op i Københavns Lufthavne og er koblet sammen med fly- og trafikinformationer. Det vil sige, at annoncører kan bestille, at deres reklame skal vises, når f.eks. en kvinde mellem 18-22 år, som er på vej til New York, går forbi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Det er både »vidtrækkende« og »indgribende«, at hundredvis af nye reklameskærme i Københavns Lufthavn på sigt skal kunne målrette reklamerne direkte til den enkelte passager - hvad enten det er familiefaren eller forretningskvinden.

Det mener IT-Politisk Forening, der arbejder for at styrke brugernes rettigheder på IT-området.

Berlingske skriver mandag, at der 1. februar er blevet sat 600 nye reklameskærme op i hovedstadens lufthavn, som kan aflæse forbipasserendes alder, køn og opmærksomhed via små kameraer. Og på længere sigt skal reklamerne på skærmene målrettes direkte efter, hvem der går forbi.

»Det lyder som noget, som vil være meget indgribende i vores allesammens privatliv,« lyder reaktionen fra næstformand i IT-Politisk Forening Jesper Lund.

Kameraerne bruger en teknik ved navn »face detection«, som registrerer de forbipasserendes ansigter og derigennem afkoder både køn og alder.

I første omgang skal oplysningerne fra kameraerne blot bruges til dokumentation til annoncørerne for, at deres målgruppe har passeret reklameskærmene i lufthavnen, mens deres annoncer er blevet vist. Men senere i forløbet åbnes der altså for, at reklameskærmene skifter annoncer i det sekund, en ny passager går forbi, og at annoncen passer til den pågældende passager.

Kommerciel direktør i Københavns Lufthavne Peter Krogsgaard forklarer til Berlingske, at den mulighed forudsætter, at passagererne giver tilladelse, men Jesper Lund har svært ved at forestille sig, at nogen skulle have lyst til at sige ja til målrettede annoncer.

»De får i hvert fald aldrig mig til at give samtykke,« fastslår han.

»Jeg har faktisk meget svært ved at se, hvem der skulle have lyst til at give sådan et samtykke. Hvad får du ud af det som forbruger? Det kan selvfølgelig være, at de vil binde det til deres gratis wifi, så du ikke kan få gratis wifi, med mindre du siger ja til det her. Men jeg synes, det er et meget vidtrækkende samtykke, man skal give,« uddyber Jesper Lund.

Vi er som forbrugere i forvejen udsat for målrettede reklamer på eksempelvis Facebook, der via vores internetfærden kan placere annoncer i vores news feed baseret på ting, vi har søgt på på nettet.

Men Jesper Lund mener, at der med de nye luftfartsskærme er tale om »et meget stort skridt« i forhold til den måde, reklamer målrettes på.

»Der er ikke ret mange, der benytter sig af ansigtsscanning - det betragtes som meget mere vidtgående og indgribende i dit privatliv end andre ting. På Facebook er der tale om en registrering af din færden på nettet. Med ansigtsscanningen flytter du overvågningen ud i det fysiske rum, og det bliver langt mere uforudsigeligt, hvornår du bliver ramt af den,« betoner Jesper Lund.