Forbrugerrådet: Pensionsselskaber skal tage etisk ansvar

Det er ikke nok, at de danske pensionsselskaber læner sig op af FN- og EU-regler, når det gælder investeringer i våbenproducenter, mener Forbrugerrådet, efter ny undersøgelse har vist, at danske pensionskroner er investeret i kampdroner.

Det danske pensionsselskab PensionDanmark har investeret op mod 125 millioner kroner i selskaber, der producerer komponenter til kampdroner som Reaper og Predator, Denne drone er fra Predator. Fold sammen
Læs mere
Foto: LT. COL. LESLIE PRATT - HANDOUT

»Så længe det er lovligt, så gør vi det«.

Sådan lyder meldingen fra en række danske pensionsselskaber, der ifølge Information investerer mange millioner kroner i selskaber, der producerer de omdiskuterede kampdroner. Det gælder blandt andre PensionDanmark, Danica Pension, Nordea Liv og Pension, Unipension og PFA.

Men det er ikke godt nok, svarer Forbrugerrådet.

- Det er en ukonstruktiv måde at se det på. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ting er lovlige eller ulovlige. Der er masser af uetiske ting, som ikke er ulovlige, men som kunderne forventer, at selskaberne tager højde for, siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl, der også er bestyrelsesformand i Danwatch, som blandt andet holder et vågent øje med, hvordan danske pensionsselskaberne forvalter danskernes opsparinger.

Tidligere sager om danske pensionsinvesteringer i firmaer, der laver de ulovlige klyngebomber, og ulovlig træindustri i Myanmar har fået de fleste selskaber til at tilslutte sig et FN-charter om etisk investering, det såkaldte PRI - Principles for Responsible Investment. Men er ifølge Rasmus Kjeldahl ikke ensbetydende med, at selskaberne kan pudse glorien og kalde sig etisk ansvarlige.

- Sådan et charter kommer til at halte bagud i forhold til virkeligheden, da det typisk tager mange år at få etableret og forhandlet på plads, mens innovationen i krigsførelse går betydeligt hurtigere, siger han.

Forbrugerrådets direktør mener ikke, at pensionsselskaberne kan gemme sig bag juraen i denne type sager. Situationen ændrer sig hurtigt i kundernes bevidsthed, når for eksempel kampdroner bliver forbundet med en type krigsførsel, som mange tager afstand fra.

- Pensionsselskaberne kan ikke løse tingene ud fra nogle systemer. De er nødt til at have et mere dialogpræget forhold til kunderne og følge med i, hvad der optager folk rent etisk, siger Kjeldahl.

Derfor opfordrer han selskaberne til at afstemme forventningerne med kunderne og finde ud af, om der er grundlag for at lave nogle mere etiske strategier for en gruppe af kunderne.

- Der vil være en stor gruppe pensionskunder, der er meget optaget af at få det højeste afkast. Men der er en voksende gruppe, som synes, det er vigtigt, at deres pensionsindskud ikke skal bruges på at dræbe uskyldige. De synes, at pengene skal opspares og forrentes på en etisk måde, lyder det fra Rasmus Kjeldahl.

Som minimum bør pensionsselskaberne forklare kunderne, hvilke overvejelser der ligger bag investeringerne, da der kan komme flere etiske problematikker at tage stilling til.

- Det er hverken den første eller sidste af den her type sager, da de økonomiske sammenhænge er ret komplicerede, siger Rasmus Kjeldahl.

USA bruger kampdroner i jagten på terrorister i blandt andet Pakistan og Yemen, men metoden har kostet mange civile liv og er blevet beskyldt for at krænke landenes suverænitet. Ifølge Bureau of Investigative Journalism har amerikanske droner dræbt op mod 4.263 mennesker - heraf 885 civile - i Pakistan siden 2004 og 1.215 i Yemen, hvor 163 af ofrene angiveligt var civile.