Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Trøst eller behandling? Ro eller røntgen? Varm te eller penicillin? Træthed eller sygdom?
Sådan lyder slaglinjerne på de store reklamer, der for tiden hænger rundt omkring i København.
Region Hovedstaden står bag kampagnen, som skal gøre opmærksom på den nye akuttelefon 1813, men ifølge Forbrugerrådet lover reklamerne mere, end de kan holde. Det skriver Ugeskrift for Læger i en artikel, der udkommer søndag.
- Reklamerne er lige på grænsen af det tilladte, da sygeplejersker hverken må ordinere penicillin eller kan stille diagnoser. Det må kun læger, som de her sygeplejersker så kan henvise til. Spørgsmålet er så, hvorfor borgerne i Region Hovedstaden ikke bare skal kontakte dem i første omgang, siger sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Sine Jensen til Ugeskrift for Læger.
Hun uddyber, hvordan kampagnen er på kanten af loven:
- Ifølge autorisationsloven er det forbudt for andre end læger at stille diagnoser. Så sygeplejersken kan ikke afgøre, om det er træthed eller sygdom.
Akuttelefonenen 1813 startede den 30. januar i år. Når borgerne ringer på nummeret 1813, tager specialuddannede sygeplejersker døgnet rundt mod opkaldene og henviser til yderligere behandling.
Region Hovedstaden uforstående
Hos Region Hovedstaden forstår man ikke skepsissen.
- Folk ringer ikke, fordi de har overvejelser, om hvorvidt de skal røntgenfotograferes. Og vi lover heller ikke i vores omtale af akuttelefonen, at det vil blive afklaret i en telefonsamtale. De fleste ringer, fordi de er i tvivl om, hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det. Og i mange tilfælde kan meget også afdramatiseres. Rigtig mange opkald handler om, at folk er i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Og det hjælper sygeplejersken med at afklare. Og vi får mange spontane positive tilbagemeldinger for borgerne, siger Freddy Lippert, direktør for akutberedskabet i Region Hovedstaden til Ugeskrift for Læger.
Akuttelefonen har da også allerede vist sig at være en succes. 600 borgere benytter døgnet rundt tilbudet.Så behovet er der, mener Freddy Lippert.