Forbrugere har svært ved at orientere sig om inficerede produkter

Fødevarestyrelsen lægger lange lister på nettet med produkter, der er trukket tilbage, men de er svære at orientere sig i. Butikkerne bør inddrages mere i at hjælpe kunderne, mener Forbrugerrådet Tænk.

Det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, om kødpålæg som de har købt, kan være inficeret, og det bekymrer. Coop har givet sine butikker besked på at hænge skilte op, hvis man har solgt varer lavet af de tilbagetrukne produkter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du stadig i tvivl, efter tre dages massiv presseomtale og oplysningsbombardement fra myndigheder, om, hvorvidt du har spist kødpålæg inficeret med listeria, så behøver du ikke skamme dig. Det kan være svært at gennemskue, om man i sit køleskab eller i sin mave har noget, der i Fødevarestyrelsens oplysning til forbrugerne er beskrevet som »Svin ribben trekant«. Nogle af de varer på listen, der er trukket tilbage, er pålægspakker med navne, som man kan genkende i køleskabet. Men de fleste af de tilbagetrukne varer er leveret til butikkerne i store stykker og er skåret op og solgt videre uden navn eller under andet navn.

»Den liste er jo ikke henvendt til forbrugerne. Den kan sikkert forstås ude i erhvervslivet, men det er ikke informationer, som forbrugere kan matche til noget, de møder i butikkerne eller har liggende i køleskabet,« siger Karin Frøidt, kvalitetschef i Coop Danmark og ansvarlig for fødevaresikkerheden i bl.a. de Kvickly- og SuperBrugsen-butikker landet over, der har fået kaldt varer tilbage.

Coop har givet sine butikker besked på at hænge skilte op, hvis der er solgt varer, som er lavet af de tilbagetrukne produkter. De kan være brugt til sandwich eller være skåret i skiver og lagt i bakker. Men det er ikke alle butikker, der har valgt selv at informere kunder om tilbagetrukne varer, og det behøver de faktisk heller ikke.»Vi synes, det ville være en god idé, hvis butikkerne i højere grad blev inddraget i at oplyse forbrugerne om tilbagetrækninger,« siger Camilla Udsen, seniorkonsulent for fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk.

»Det skal stadig være myndighederne og engrosvirksomhederne, der har ansvar for tilbagetrækningerne, men når varerne allerede er solgt, skal man bruge de mest effektive kanaler til at få informationerne ud. Og det vil i mange tilfælde være butikkerne,« siger Camilla Udsen, der vil overveje om bedre forbrugeroplysning via butikkerne skal være et af de punkter, der tages med ved forhandlingerne om det kommende fødevareforlig, der skal afløse det gamle, når det udløber til december.

Virksomheder skal informere forbrugerne

Varerne på listerialisten kan enten stamme fra Jørn A. Rullepølser i Hedehusene, der er kilden til listeriaudbruddet, som foreløbig har kostet 12 mennesker livet, eller de kan komme fra virksomheder, der på deres pålægsmaskiner har behandlet varer fra Jørn A. og dernæst behandlet andre pålægsvarer, som så er solgt videre til helt tredje kunder, der kan have aftagere i fjerde led. Ikke kun detailhandelen, men også institutionskøkkener på plejehjem og sygehuse, hvor de fleste af dem, der er ramt af udbruddet, antages at være blevet smittet.

»Det her er en meget stor tilbagetrækning. Alle medarbejdere er optaget af det, og vi håndterer kun de allermest presserende sager derudover,« siger fødevarechef Bjørn Wirlander, leder af FødevareKøbenhavn, som har haft ansvaret for kontrollen af Jørn A. i Hedehusene og står for tilbagekaldelser i Storkøbenhavn. Tilbagetrækning fra leverandører og butikker andre steder i landet er håndteret af de øvrige regionale fødevarekontroller.

Virksomheder, der handler med fødevarer, skal kende produkternes vej »et led frem og et led tilbage« i afsætningskæden, og de har pligt til at oplyse deres aftagere om tilbagekaldelser og selv deltage i at trække produkter tilbage med det samme – normalbøden for at lade være er 40.000 kr. Men kæden stopper lige inden forbrugeren. Normalt har vi jo ikke lagt navn og nummer i butikken sammen med indkøbsbonnen på rullepølsen, så købmanden bare kan ringe til os, hvis der er problemer.

»Virksomhederne er faktisk lovforpligtede til selv at nå helt ud til deres kunder, f.eks. ved at sætte et skilt op i butiksvinduet eller ved at sende en pressemeddelelse ud. Det sker nok mest med lokale tilbagetrækninger. Vi har i dette tilfælde regnet med, at forbrugeren hører om udbruddet gennem pressen. Men jeg kan godt forstå, man kan være i tvivl, om man har de her varer i køleskabet. De kan jo have ændret form undervejs, så det er altid en overvejelse for os, hvordan vi bedst muligt får oplysningerne ud,« siger Bjørn Wirlander.