Forbrug af sprøjtegifte løber løbsk

To årtiers forsøg på at få styr på landbrugets forbrug af sprøjtegifte er slået fejl. Til stor skade for natur, dyr og grundvand.

Foto: Henning Bagger

Miljøstyrelsens opgørelser viser, at forbruget i 2008 var det højeste i 18 år bortset fra en hamstringsbølge i 1995. Og det var næsten dobbelt så højt som bestemt i den nyeste pesticidplan fra 2004. Det skriver Politiken.

Sprøjtegiften bruges mod ukrudt og skadedyr, men går bl.a. ud over bier og andre ikkeskadelige dyr og planter. Den påvirker dermed hele naturens fødekæde, også i vandløb og søer.

»Stofferne er jo typisk designet til at slå ihjel. De mest udbredte insektbekæmpelsesmidler virker for eksempel meget effektivt i vandløb, selv i små koncentrationer«, siger seniorrådgiver Peter Wiberg-Larsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, til Politiken.

Pesticiderne er også et problem for grundvandet. Danske vandværker har i årevis måttet lukket ca. 100 boringer om året på grund af nedsivende sprøjtegifte.

»Vi står over for en alvorlig trussel mod grundvandet, hvis vi vil blive ved med at have godt, billigt og rent drikkevand, og politikerne må tage ansvar«, siger Anne Scherfig Kruse til Politiken.

Hun er sektionsleder i Københavns Energi, der forsyner københavnerne med drikkevand.Ifølge den store plan for landbrug og miljø 'Grøn vækst', som regeringen i juni indgik aftale om med Dansk Folkeparti, skal opgørelsen af pesticidforbruget ændres. I stedet for at se på, hvor tit markerne i gennemsnit bliver sprøjtet, skal man se på, hvor meget pesticiderne belaster natur og miljø.

Men dette nye 'belastningsomfang' er slet ikke udviklet endnu. Det vil ifølge Miljøstyrelsen først være klar om tre år.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det en myte, at målsætningen udskydes. Men han erkender, at beskrivelsen i 'Grøn vækst' er den mest præcise, man har. Og han kan ikke forklare, hvad målsætningen ellers er.

»Da vi lavede 'Grøn vækst', lagde vi til grund, at det nye belastningsomfang, der hedder 1,4, svarer nogenlunde til 1,7. Men nu laver vi den helt rigtige beregningsmodel, og den øvelse kender vi ikke resultatet af«, siger han til Politiken.

Troels Lund Poulsen understreger, at hensigten under alle omstændigheder er at få forbruget af pesticider til at falde i forhold til det nuværende forbrug, også målt i ton. Og derfor skal pesticidafgiften omlægges til næste år, så det generelt bliver dyrere at sprøjte. De farligste midler får de højeste afgifter.