Forældrenes tillid til lærerne er i top

Gallupundersøgelse viser, at de fleste forældre trygt overlader deres børn til folkeskolens lærere. Samme undersøgelse indikerer dog kommunikationsproblemer mellem forældre og lærere.

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Trods megen blæst omkring lærerjobbet er troen på, at elever mødes af et fagligt kompetent lærerteam, intakt.

En ny gallupundersøgelse, som KL har iværksat, viser, at 94 pct. har tillid til, at lærerne kan deres kram. Og på den anden side af katederet oplever 96 pct. af lærerne også, at forældregruppen respekterer deres faglighed.

Resultatet er dermed i kontrast til en ofte kritisk mediedebat om fagligheden i folkeskolen, og derfor er Henrik Larsen (R), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, både »glad og positivt overrasket« over den ene del af undersøgelsens resultat.

På minussiden viser meningsmålingen, at både lærere og forældrer oplever et kommunikationsbrist. 36 pct. af lærerne erfarer, at forældrene ikke orienterer sig eller giver feedback på den information, lærerne sender ud.

På forældresiden har 28 pct. ikke tillid til, at klasselæreren giver dem fornøden information. Særligt når eleven kommer i overbygningen, opstår der huller i kommunikationsvejen mellem forældre og lærere, viser gallupundersøgelsen.

Hos Skole og Samfund er man ikke overrasket over målingens resultat. Forældreorganisationens formand, Thomas Damkjær Petersen, genkender den tillid, som forældrene ved skolestart har til deres barns lærer. Samtidig mener han, at man skal være bedre til at udnytte de positive takter til det videre samarbejde i mellemskolefasen.

»Det er vigtigt, at både lærere og forældrer fastholder kommunikationen og skaber grobund for en god kommunikation - også når barnet bliver til teenager. Derfor er det vigtigt, at man i mellemskolefasen prioriterer samrabejdet, og kommer ind i rutinen med at informere hinanden,« siger Thomas Damkjær Petersen.

KLs formand for Børne- og Kulturudvalget, Henrik Larsen ønsker også, at forældre- og lærersamarbejdet styrkes. For et stærkt samarbejde i de større klasser sikrer, at både stærke og svage eleverne får de bedste forudsætninger for at vælge den rette uddannelsesvej efter folkeskolen.

»På den ene side ændrer samarbejdet sig i takt med, at eleven kommer i de større klasser. Derudover følger nogle forældrer af sig selv mere med i deres barns skolegang end andre. Måske skal skolerne blive bedre til at tage højde for forældres forskellighed. Men jeg håber også, at de nye elevplaner medvirker til en god og konstruktiv dialog mellem forældre og skolen om det enkelte barn,« vurderer Henrik Larsen.