Forældrene strides om børnenes bopæl

Selv om stort set alle forældre i dag tilkendes fælles forældremyndighed, når de går hver til sit, kæmper mor og far stadig om at være mest i forhold til barnet.

Børnesagkyndig Karin Guldhammer, Statsforvaltningen Sjælland, i det rum, hvor hun møder de børn, der er hovedpersoner i sager om forældreansvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi må da kunne tale sammen som voksne mennesker«, »Børnene skal skånes så meget som overhovedet muligt« og »Lad os bevare respekten og undgå at tale grimt bag om ryggen på hinanden«.

Ovenstående udsagn er evergreens, når par vælger at gå hver til sit. Men de ædle intentioner bliver ikke altid fuldt op af handling, når børn er en del af konflikten. Og det har den tre år gamle forældreansvarlov heller ikke ændret på, selv om mor og far som noget nyt deler forældremyndigheden og skal samarbejde.

Når alt kommer til alt, kæmper forældre stadig om at være mest i forhold til de fælles børn. Og da man ikke kan være den eneste forældremyndighedsindehaver, ønsker begge forældre i dag at være såkaldt bopælsforældre - et begreb der blev indført med den nye lov i oktober 2007.

»Det, der for mange forældre tæller i det store spil, er bopælen, for bopælsforælderen har mest at sige omkring de overordende beslutninger. Vi ser flere sager, hvor begge forældre har en interesse i at tilrettelægge deres dagligdagsliv med deres børn, og derfor begge mener, at de skal være bopælsforældre,« siger Hroar Kolmos, kontorchef ved Statsforvaltningen Sjælland.

Vil være mest

Selv om forældrene måske beslutter, at barnet skal bo lige mange dage hos mor og far, så har bopælsforælderen nogle fordele. Eksempelvis kan bopælsforælderen vælge daginstitutionen og barnets læge, ligesom bopælsforælderen også får de offentlige tilskud, der tilfalder en enlig forsørger samt børnefamilieydelsen - i folkemunde kendt som børnechecken.

Langt de fleste forældre taler sig til rette hjemme ved køkkenbordet. Statsforvaltningen bliver først inddraget, når konfliktniveauet er så højt, at forældrene ikke med deres egen fornuft og forhandlingsvilje kan finde en løsning. I de tilfælde bliver kampen om barnet - og barnets bopæl - også et spørgsmål om ære, prestige og magt.

»Der er noget ejendomsretligt i at have bopælsadressen, for hvis der kommer en konflikt, så føler forældrene, at de står først og stærkest. Og jeg kender da også til en far, der har sagt, at han er stolt over, at det var ham. der har bopælen på sine to store piger. Det er en form for statussymbol for ham,« siger børnesagkyndig Karin Guldhammer ved Statsforvaltningen Sjælland.

Følelser i klemme

Hvis forældrene ikke selv bliver enige, kan Statsforvaltningen træffe beslutning om, hvor meget den enkelte forældre skal se børnene. Man kan også træffe en midlertid afgørelse om bopælsadressen, som dog kan indbringes for byretten.

Siden den nye lov trådte i kraft, satte 3.278 forældrepar hinanden stævne i retten i 2009, mens det skete 1.880 gange i første halvår af 2010, viser Domstolstyrelsens opgørelser. Og her er tvisten om bopælen ofte anledning til konflikten, bekræfter Anja Cordes, formand for familieadvokaterne.

At forældrene trods den nye Forældreansvarslov stadig bekæmper hinanden handler om, at de som partnere og forældre er i deres følelsers vold. Og det vil være stort set umuligt at udforme en lov, der med et trylleslag anviser løsninger, som ikke falder enten den ene eller begge forældre for brystet. Det mener tidligere professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, der gennem mange år har beskæftiget sig med familieforhold.

»Den nye forældreansvarslov sender et vigtigt signal om, hvilket samfund vi bevæger os henimod ved at fastslå, at forældremyndigheden skal være fælles for mor og far. Men fælles forældremyndighed kan ikke løse konflikter - derfor mangler vi at give forældrene støtte og vejledning, så de ikke forskyder konflikterne, men bliver rustet til at bruge den fælles forældremyndighed til gavn for deres børn. Den nye lov mangler et element af obligatorisk mægling og konflikthåndtering, og det håber jeg, at man råder bod på.«