Forældreintra lægger konstant pres på børnefamilierne - så hvad skal vi bruge det til?

Forældreintra skulle skabe trivsel. Men det skaber også præstationspres blandt forældre og tvinger lærerne ind i en masse debatter, de burde være foruden.

Foto: Sara Gangsted. Til feature om forældres forhold til forældreintra interviewer vi den hjemmegående mor til fem, Kristina Hobbs, der er blevet konfronteret med de usagte forventninger på platformen. Fredag den 18. december 2015.
Læs mere
Fold sammen

Forældre, der går til vinsmagning sammen og forældremiddage, der bliver afholdt på restauranter. Forældre, der føler sig presset via forældreintra. Det er nogle af de historier, formand Mette With Hagensen fra foreningen Skole & Forældre, har hørt.

Historier, der i hendes øjne er tegn på, at hverken skole eller forældre bruger det omdiskuterede intra-system hensigtsmæssigt.

»Har det noget med børnenes trivsel at gøre? Skole-hjem samarbejde og forældreinvolering er det alle taler om, men der er vidt forskellige opfattelser af, hvordan man gør og hvad er det rigtige at gøre. Der bliver lagt pres i forældregruppen. Forældreinvolvering skal ske på et niveau hvor alle kan være med og hvor det bidrager til elevernes læring. Man skal ikke sætte et stramt ideal op for, hvad en god forælder er.«

Hun mener, at skolen lægger noget ansvar over på forældrens skuldre, som ikke er deres.

»Vi kan jo ikke opdrage børnene til et klassefællesskab med 24 børn – for det har vi jo ikke derhjemme. Vi kan heller ikke gå helt ind i klasseværelset. Jeg kunne godt ønske at noget af ansvaret blev rullet tilbage til skolen. Et klassisk eksempel er når der er pigefnidder i klassen. Pigeforældrene bliver indkaldt og bedt om tage en snak med børnene. Men det er jo meget svært at gøre i det enkelte hjem, når fnidderen foregår ovre i skolen,« siger Mette With Hagensen.

I sin tid var der måske to skole-hjem-samtaler og en lejskole og det var det. I dag lyder opdraget, at hvis forældre involverer sig i børnenes skolegang, giver det bedre resultater.

»Vi skal bare være enige om, hvad den involvering er. Er det bedre at prine ugeplaner ud og hver dag kontrollere barnets lektier end at tale med barnet om dets skoledage og sammen se en nyhedsudsendelse om aftenen og tale om, hvad der sker i verden?«

Hos Danmarks Lærerforening lyder det også fra Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget, at der er grund til at se på, hvordan forældreintra bliver brugt af både lærere og skolelærere.

»Meldingen fra medlemmer er, at diskussionerne bliver for lange, og der bliver delt for meget information, som ikke alle forældre behøver at få. Nolge forældre føler sig spammet. Men det skal ikke bruges til diskussionsklub. Det er kun til reelle meddelser mellem skole og hjem, der er relevante for elevens skolegang.«

Forældrenes opgave er at motivere eleverne og skabe en lyst til at gå i skole. Så skal lærerne nok sørge for at løse deres opgave, siger Bjørn Hansen.

»Jeg mener ikke, at lærerne lægger noget ansvar over på forældrenes skuldre, som de ikke kan varetage. Lærerne tager ansvaret for børnenes udvikling i skolen og hvis der er behov for at forældrene bidrager, så spørger man selvfølgelig om det.«