Forældreforening om indvandrere: Vi skal gøre noget andet

Samarbejdet mellem forældre og skole skal nytænkes for at løfte indvandrerbørn fagligt, mener forening.

Læs mere
Fold sammen

Der skal findes flere måde at skabe et godt samarbejde mellem forældre og skole, for det kan løfte børn med indvandrerbaggrund, der halter efter i folkeskolen.

Det mener forældreforeningen Skole og Forældre, efter at nye tal viser, at også tredje generation af indvandrere - børn af efterkommere - halter bagefter etnisk danske børn i folkeskolen.

Tallene er indhentet fra Danmarks Statistik af Jyllands-Posten.

Foreningen kalder det dybt problematisk.

- Vi skal absolut prøve at gøre noget andet, end det vi har gjort hidtil. Vi kan se, at det, vi gør i skolen, endnu ikke har virket.

- Vi skal kigge på de skoler, der gør det anderledes. Der er masser af gode erfaringer at trække på fra skoler, som laver skole-hjem-samarbejde på en anden måde, siger landsformand Mette With Hagensen.

De nye tal kommer blot få uger efter Pisa Etnisk-undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at indvandrerbørn i anden generation - efterkommerne - fortsat rent fagligt er langt bagefter deres etnisk danske skolekammerater.

/ritzau/