Forældre vil ikke lege med mere

Male- og tømrerarbejde eller vikariering for pædagoger bliver i stigende grad opgaver, som forældre tager på sig, oplever forældreforening. Men forældre skal ikke løfte driftsopgaver, understreger KL og BUPL.

»Jeg mener godt, at man kan få lov at lave småting i institutionen, hvis det kommer børnene til gode som noget ekstra i form af for eksempel en tur. Men når man betaler i dyre domme for en institutionsplads, regner man med, at det er alt inklusive,« siger Michael Holm Pedersen, som har fire børn, hvoraf de to går i daginstitution. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kagebagning til forældremødet og hjælp til festen med indianertema er helt almindelige opgaver, man som forældre kan påtage sig, når der er arrangementer i børnehaven eller vuggestuen. Men det frivillige arbejde, som forældre lægger i landets daginstitutioner, antager i stigende grad karakter af deciderede driftsopgaver, som institutionen selv bør stå for ved at hyre håndværkere eller vikarer. Og det er noget, institutionerne beder forældrene om, så de kan spare penge.

Sådan lyder kritikken fra Forældrenes Landsforening, FOLA, hvor næstformand Dorthe Boe Danbjørg angriber omfanget af forældrenes opgaveløsning.

»Hvis man mødes med unger og pædagoger, kan det være en god og hyggelig aktivitet, som også har et socialt formål. Men i dag er det opgaver, der skal ordnes af hensyn til den daglige drift, forældrene bliver bedt om at løse – som at sikre, at der er et stakit, som afgrænser legepladsen. Det går over vores grænser for, hvad der er rimeligt. Forældre skal ikke være handymen i daginstitutionerne,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Baggrunden for kritikken er en undersøgelse, som FOLA i samarbejde med fagforbundet FOA har gennemført blandt knap 1.000 forældrebestyrelsesmedlemmer. Af den fremgår det, at 60 procent af forældrene bidrager til institutionens udvendige vedligeholdelse, mens 38 procent deltager i indvendig vedligeholdelse som at male personalelokalet. Endvidere har 26 procent bidraget til »øvrigt anlægsarbejde« ved vuggestuen eller børnehaven.

FOLA ser flere problemer i, at forældrene løfter denne type opgaver: For det første betaler de i forvejen rigeligt for en institutionsplads. Dernæst går håndværkere glip af opgaverne, for at kommunen kan spare penge. Og endelig kan forældrene opleve det frivillige arbejde i institutionen som et pres, mens de i forvejen løber om kap med tiden i hverdagen.

Hvem maler plejehjemmet?

Direktør Martin Ågerup fra den liberale tænketank Cepos mener ikke, at forældre skal løse opgaver, som kommunen bør dække som led i institutionernes drift.

»Det bør ikke være sådan, at kommunen eller daginstitutioner prakker forældrene på, at der ikke er råd til driften, med mindre de maler, for det er simpelthen ikke korrekt. Der er rigeligt med penge til børnehaver og vuggestuer i de danske kommuner. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering,« siger han.

Er der i en institution et stort forældreengagement og en tradition for, at forældre arbejder frivilligt, så ser Martin Ågerup dog ikke problemer i, at forældre vælger at spare nogle penge på håndværkere, og i stedet bruger pengene til udflugter for børnene.

»Forældre kan jo vælge at sætte deres børn i en anden institution, hvis man ikke kan lide det,« siger han. »Men principielt skal det ikke være normen, at man som forældre til børn i daginstitutioner skal male bygninger, eller at man som pårørende til ældre på plejehjem skal vedligeholde bygninger. Det bør kunne finansieres inden for budgetterne,« siger han.

Tradition for engagement

Lektor ved Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv på RUC Steen Baagøe Nielsen, der har forsket i netop daginstitutioner, kender ikke til undersøgelser, der kan klarlægge, om forældre i stigende grad løser opgaver af mere driftsmæssig karakter. Han fremhæver dog, at forældre alle dage har været vældigt engagerede i børnenes institutioner og bidraget med frivilligt arbejde for at involvere sig i børnenes hverdagsliv.

»I takt med, at der sker nedskæringer på daginstitutionsområdet, er det klart, at kommunerne skal passe vældigt meget på ikke at trække for hårdt på det bånd af tillid, der er mellem forældre og institutioner. Det kan skabe utilfredshed og få forældrene til at stå fast på, at de i forvejen betaler for institutionernes drift. Og det bryder spillereglerne for det sociale samvær og skabelsen af tillid og gode relationer, som er den væsentligste hensigt med forældrenes frivillige deltagelse og engagement,« siger Steen Baagøe Nielsen.

Selv om den nuværende såvel som den tidligere regering i de seneste år har lagt stor vægt på at få flere frivillige kræfter til at løfte nogle af de opgaver, som et velfærdssamfund omfatter, og selv om kommunerne skulle gennemføre yderligere besparelser på daginstitutionsområdet, vil Steen Baagøe Nielsen ikke spå om, hvorvidt presset på forældrene vil vokse.

»Der er en naturlig grænse, for kommunerne kan jo ikke budgettere med, hvad der tilfældigt findes af ressourcer i forældregruppen. Forældrebestyrelsen, medarbejderne og ledelsen må balancere og fastholde hensigten, der for de fleste forældre – og personale – handler om at skabe gode rammer for vore børn.«

Forældre som flyttemænd

47-årige Michael Holm Pedersen fra Slagslunde, der arbejder som kølemontør, er blandt dem, der mener, at forældre tager for mange opgaver af driftsmæssig karakter på sig. Han har fire børn – to i skolealderen og to, der endnu går i den integrerede institution Stjernehuset i Egedal Kommune i Nordsjælland, hvor han selv har siddet i forældrebestyrelsen. Her er forældrene ifølge Michael Holm Pedersen blandt andet blevet opfordret til at løse elektrikeropgaver som at montere lamper og at reparere legepladsen. Og da to institutioner for godt et år siden skulle lægges sammen til en, blev forældrene bedt om at være flyttemænd.

»Det syntes jeg ikke, vi skulle, for det var jo ikke kun perleplader og ludospil, men også tunge møbler, der skulle flyttes. Hvis der kom rygskader eller andre skader, ville forsikringen ikke dække, fordi det var frivilligt arbejde,« siger Michael Holm Pedersen.

Dertil kommer, at børnenes sikkerhed sættes over styr, når forældre uden håndværkeruddannelse reparerer legepladsen eller udfører uautoriseret elektrikerarbejde, mener Michael Holm Pedersen. Han har ligeledes indtryk af, at institutionernes involvering af forældre sker på grund af en presset økonomi.

»Men de penge, kommunen sparer, kommer ikke tilbage til børnehaven, og vi betaler i forvejen meget,« siger han.

Lederen af Stjernehuset, Karen Jensen, er lige nu på en udlandsrejse, men områdeleder Penille Hagemann Nielsen siger:

»Vi har selvfølgelig en vedligeholdelsesstandard, og nogle gange ønsker personalet, at den er højere. Det er det, de spørger forældrene om hjælp til. Jeg oplever, at kulturen igennem flere årtier på daginstitutionsområdet har været, at man som forældre gerne bidrager på en række forskellige områder med det, man kan, så der bliver skabt forbindelse mellem barnets verdener.«

Typisk er der en årlig arbejdsdag, som er aftalt med forældreråd og bestyrelsesmedlemmer, og hvor forældre måske maler bænke på legepladsen og får ryddet grundigt op.

»Det er et hyggeligt arrangement med spisning, hvor børnene er med, og personalet får en uformel kontakt med forældrene, fordi man mødes på en anden måde,« fortæller områdelederen.

Mor og far er ikke pædagoger

De pædagogiske lederes formand i BUPL, Sanne Lorentzen, fortæller imidlertid, at det er fordi, budgetterne er skrabede, og institutionerne er pressede på driften, at de trækker på frivillige forældrekræfter til opgaver, der rækker ud over bollebagning og sysler som at dekorere vægge med blomster i selskab med børnene. Det understøttes af en undersøgelse blandt landets daginstitutionsledere, som Berlingske Research og BUPL gennemførte i 2011. I den begrundede fire ud af ti institutionsledere det frivillige forældrearbejde med et stramt budget.

»Nogle af arrangementerne med forældrene er rigtig gode, fordi børnene ser forældrenes engagement i huset. Men det skal ikke tage overhånd, og det skal ikke være det, der gør, at institutionen kan overleve,« siger Sanne Lorentzen.

Helt galt er det, at forældre i nogle tilfælde vikarierer for pædagogerne ved sygdom og faglige arrangementer, mener Sanne Lorentzen. Undersøgelsen fra FOLA viser, at 11 procent af svarpersonerne har oplevet dette.

»Al ære og respekt for forældre, men de er ikke pædagogisk personale. Så må man bede forældrene hente tidligt og bruge faste vikarer til de børn, der ikke bliver hentet, for man kommer nemt over grænsen for, hvad man skal vide om hinandens børn, når man passer dem. Så sidder man måske på kanten af sandkassen med en mor og ved, at hendes barn er da fuldstændig vanvittigt, for det har man selv set dagen før,« siger Sanne Lorentzen.

Samme bekymring har FOLAs næstformand, Dorthe Boe Danbjørg, der peger på, at det problem ikke bliver mindre af, at flere børn med særlige behov skal inkluderes i daginstitutionerne.

Sig stop til bestyrelsen

Formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF), vil tage forældrenes omfattende frivillige arbejde op med borgmestre og politikere inden for børneområdet.

»Forældre må under ingen omstændigheder føle sig presset til at deltage i driftsopgaver, og det må aldrig blive sådan, at driften af en børnehave eller vuggestue afhænger af forældres bidrag eller arbejdsindsats,« siger Jane Findahl.

Hun opfordrer forældre til at tage sagen op lokalt i deres institution og sige stop til forældrebestyrelsen.

»I det hele taget må man ude i de enkelte kommuner sige fra over for at blive presset som forælder. Det er jo et helt oplagt emne at tage op netop nu, hvor der er kommunalvalg,« siger hun.

Dorte Boe Danbjørg er enig i, at forældrene selv bærer en del af ansvaret, fordi arrangementerne ofte er aftalt med forældrebestyrelserne.

»Vi skal have nogle ledere, der sætter grænser, men vi har alle et ansvar for, at vi engagerer os på andre måder, end at vi skal stå og male,« siger hun.

Omfanget af forældrenes medvirken er ifølge undersøgelsen størst i de selvejende institutioner.