Forældre utilfredse med ferielukning

Tre ud af fire københavnske forældre er utilfredse med, at Københavns Kommune valgte at lukke daginstitutionerne i to uger i sommerferien.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns Kommunes beslutning om at lade daginstitutionerne holde ferielukket i to uger i sommerferien var upopulær blandt et stort flertal af forældrene, viser en ny undersøgelse, som forældreorganisationen KFO har fået foretaget.

75 pct. af de 1.724 adspurgte forældre er utilfredse med, at kommunen valgte, at hovedparten af institutionerne skulle holde lukket i ugerne 29 og 30. Og kun fem pct af forældrene benyttede sig af tilbuddet om alternativ pasning, mens to ud af tre forældre var utilfredse med, at deres barn skulle passes i fremmede omgivelser og af pædagoger, de ikke kendte.

- Vi håber, at undersøgelsen vil få politikerne til at se på lukkeugerne igen. Vi har forsøgt at forklare dem, at to ugers ferielukning ikke er godt nok. Nu håber vi, at de annullerer beslutningen inden næste sommer, siger talsmand for KFO, Nina Reffstrup.

Foretrækker generelle nedskæringer

Nina Reffstrup siger, at et flertal ville foretrække, at besparelsen på ti mio. kr. i stedet blev udmøntet som generelle nedskæringer i dagpasningen.

- Men derudover er vores påstand, at der slet ikke er nogen besparelse ved at holde ferielukket. Forældre holder to ugers sommerferie i lukkeugerne, men pædagogerne holder tre ugers ferie. Derfor har mange institutioner haft et massivt vikarforbug, siger Nina Reffstrup.

INFOshop: Her er vores guide til landets daginstitutioner