Forældre skal gøre unge psykisk robuste

Børn og unges mistrivsel skyldes ofte, at de har alt for høje forventninger til dem selv og livet som helhed. Forældre skal opdrage deres børn til at have bedre realitetssans, lyder eksperters råd.

Ifølge psykolog Anna Bjerre handler det i dagens præstationssamfund ikke bare om at være god. Man skal være bedst, og det lægger et unødvendigt pres på de unge, som for de flestes vedkommende aldrig kan leve op til disse krav, men i stedet har brug for at blive udstyret med realitetssans – og støtte – fra forældrenes side. Omgivelsernes pres er ikke fremmed for 17-årige Signe Kristin Christophersen (t.v.), der her er bænket sammen med vendinderne Karoline Friis-Pedersen (i midten) og Louise Brostrup Christensen. »Man hører altid om de superstudenter, der får mange 12-taller, og at Danmark skal være et af de mest fremtrædende lande med uddannelse og karakterer,« fortæller hun. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nej, du behøver ikke at knuse datterens drøm om at blive ballerina. Eller at frarøve hende fantasien om, at hun en dag kan blive kreativ markedsføringsdirektør i Disneykoncernen. Men du skal fortælle hende, at det kan blive svært, og at hun skal kæmpe hårdt for at opnå det, hun gerne vil.

Sådan lyder et konkret eksempel på, hvordan du som forælder opdrager dit barn til at være mere robust end de mange unge – og særligt piger – som i dag bukker under for et præstationspres og udvikler en psykisk lidelse. Vi bør som forældregeneration nemlig sætte ind for at bryde den negative udvikling, en SFI-rapport netop har belyst: At hver fjerde 19-årige pige har haft en psykisk lidelse, og hver tredje har gået til psykolog.

Det betyder, at vi skal stille flere krav til vores børn og så i øvrigt få dem til at forlige sig med, at alting ikke skal være perfekt, men godt nok. Sådan lyder det gennemgående råd fra flere eksperter, der dagligt arbejder med de psykisk sårbare unge.

»Som forældre skal vi have modet til at frustrere vores børn og lære dem, at vi ikke hele tiden kan gøre alt, hvad vi vil, men at vi også er begrænsede i dette liv. Så man skal både kunne sige, at man elsker dem overalt på jorden og ønsker dem det bedste, og at de skal slukke deres iPad og gå ind og lave lektier, fordi de ikke er så kloge, at alting kommer af sig selv,« siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden som svar på, hvordan vi gør vores unge mere robuste.

Kun det bedste er godt nok

Børnene skal ganske enkelt have en realitetskorrigering, mener han, og han får opbakning af Anna Bjerre. Hun er psykolog og stifter af rådgivningstjenesten GirlTalk.dk.

»Vi lever i et præstationssamfund, hvor det ikke bare handler om at være god nok. Det handler om at være bedst. Det bliver til, at du først er god nok, når du er bedst. På den måde lever de i skyggen af perfektion, fordi den er der aldrig nogen, der opnår,« fortsætter hun.

Anna Bjerre oplever, hvordan de piger, der kontakter rådgivningen, bliver stadig yngre, og at også deres forældre henvender sig i vildrede over, hvad de skal stille op med deres mismodige døtre. Blandt andet har forældrene til en syvårig pige, der ville tage livet af sig ved at kaste sig ud fra en altan, bedt om hjælp hos rådgivningen, der ellers retter sig mod 12-årige og ældre.

Det er da også allerede fra, børenene er i børnehavealderen, at man som forældre skal sætte den rette kurs, mener hun.

»For det er svært at sætte ind over for en 15-årig, hvis det allerede er gået galt. Det lyder måske lidt gammeldags, men vi skal tilbage til en opdragelse, hvor vi som forældre er mere tydelige i stedet for som i dag, hvor vi er famlende og spørger den unge »hvad synes du?« og »hvad er godt for dig?«. Det er ikke som før i tiden tydeligt, hvad der bliver forventet af dem.«

Ifølge tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, formand for Det Sociale Netværk, som styrer ung-til-ung-rådgivningen Headspace, skal forældrene også gribe i egen barm i forhold til ikke at stille for høje krav til deres børn og dem selv. For vores egen oplevelse af utilstrækkelighed smitter af på børnene.

»Det at være superforælder og for eksempel skulle være i topform og løbe rundt med barnet i en trehjulet vogn, det er da imponerende, men det tager jo også tid. Og hvornår er det så, at forælderen tager sig tid til at snakke med den lille gut eller pige, der sidder i vognen? Det skal man som forældre prioritere på lige fod med andre vigtige ting,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Der skal være let adgang til hjælp

Er den unge først blevet sårbar, handler det ifølge ham om at hjælpe den unge til at se, hvad den unge faktisk er god til og fortælle den unge, at andre også har det svært med for eksempel kærestesorger. Og det handler om at tale med dem om, hvad det er for krav, de stiller til sig selv.

»Vi prøver at fortælle dem, at det jo ikke er besluttet inde på Christiansborg, at de skal ligne dette her slanke siv på catwalken eller forsiden af et blad. Det er deres egen beslutning,« siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han påpeger samtidig vigtigheden af, at de unge har let adgang til at få hurtig hjælp, når tankerne tynger. Det kan eksempelvis være over chat, som er et medie, de unge er fortrolige med.

»De unge piger har brug for nogen at snakke med, uden at de føler sig presset ind i en kasse, hvor de pludselig risikerer at blive en sag hos kommunen,« siger Poul Nyrup Rasmussen.