Forældre shopper diagnoser til urolige børn

Efterspørgslen på diagnoser er stor. Forældre til børn med adfærdsvanskeligheder leder i stigende grad efter en biologisk forklaring – og gerne en medicinsk løsning.

Forældre kigger på alle hylder for at finde en diagnose til deres adfærdsvanskelige børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEYSTONE

Når lille Alexander ikke vil sidde stille på skolebænken, tager hans forældre på diagnose-shopping. Det er trendy at spørge eksperterne til råds, så man kan få sat mærkat på adfærdsvanskelighederne.

Bjarne Nielsen er formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, der organiserer de danske skolepsykologer. Han mener, det er blevet en form for trend, når forældre får stillet en diagnose til deres børn - både når det gælder ADHD og andre psykiske sygdomme.

- For 20 år siden talte man mere om psykologiske problemer, nu er det biologiske problemer. Vi lever i et samfund, hvor borgere ikke længere spørger sine bedsteforældre eller sit familienetværk til råds. Man skal have eksperternes vurdering.

En anden forklaring ifølge Bjarne Nielsen er nutidens forældrerolle. Han mener, forældre er usikre i forhold til børneopdragelse, og det gør, at flere tyer til den objektive ekspertvurdering.

Forkert fokus
Bjarne Nielsen er bekymret for udviklingen. Fokus skal ikke være på diagnosen, men i stedet på, hvad der kan gøres ved problemet, mener han.

- Den pædagogik som børn har brug for, vil vi i en række tilfælde kunne iværksætte uden at få noget at vide om diagnosen. Diagnosen i sig selv giver jo ikke en ny viden som gør, at man laver de pædagogiske tiltag over for barnet, som det måske har brug for.

Hvis barnet har brug for medicin, bør det gives i sammenhæng med den øvrige pædagogiske indsats, mener formanden.

Han er overbevist om, at mange henvisninger til de børnepsykiatriske afdelinger kunne undgås, hvis man i stedet valgte at styrke den faglige ekspertise i kommunerne.

Diagnose er en adgangsbillet
Direktør i ADHD-foreningen, Anne Worning, ser også behovet for at få stillet en diagnose, som en konsekvens af, at en diagnose er adgangsbilletten til det eksisterende støttesystem.

Det man søger ved at få stillet en diagnose er, at man søger en forklaring og at man søger adgang til nogle af de støttesystemer, der er.

- Vi har jo ikke noget supplement eller alternativ til børnepsykiatrien. Hvis nu kommunerne havde børnehuse, ligesom man for eksempel har det i Norge, hvor forældre kunne henvende sig til sygeplejersker eller psykologer, så kunne man få støtte og afklaring på, om der eventuelt er noget, man skal være mere opmærksom på ved sit barn, siger Anne Worning.

Hun mener, at en øget kommunal helhedsindsats ville dæmpe forældrenes behov for at få stillet en diagnose til deres barn.

- Hvis man kan få forklaringer, uden man behøver have en diagnose, hvis man kan lave støttende omgivelser, uden man skal skrive ansøgninger til kommunen. Så bortfalder nogle af begrundelserne for, hvorfor det er så vigtigt at få en børnepsykiatrisk vurdering, siger Anne Worning.