Forældre sender børn til psykolog, hvis blot de hænger med hovedet ved middagsbordet

Antallet af børn, der gennem PFAs sundhedsforsikring får hjælp til at tackle psykiske lidelser, er steget med 41 procent fra 2015 til 2018. PFA-chefen for strategisk sundhed ser dette som udtryk for, at samfundet er blevet hurtigere til at tildele børn, der mistrives, en diagnose.

yjyygjgyj
Antallet af børn, der får hjælp til psykiske lidelser gennem PFAs sundhedsforsikring, er steget 41 procent fra 2015 til 2018. Samtidig oplever PFA flere henvendelser om psykiske problemer hos børn end blandt voksne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældre ringer mere end nogensinde til landets største pensionsselskab for at bede om psykologhjælp til deres børn. De henvender sig om alt fra børn, der er angste, til børn, der har svært ved at koncentrere sig i skolen. De mange henvendelser får nu selskabet til at reagere.

PFA vil gerne hjælpe unge, der har problemer, men mener også, at forældre ofte har for travlt til at være nærværende i forhold til børnene, og at det så kan blive nemmere for forældre at finde en diagnose.

Antallet af børn, der får hjælp til psykiske lidelser gennem PFAs sundhedsforsikring, er således steget 41 procent fra 2015 til 2018. Samtidig oplever PFA flere henvendelser om psykiske problemer hos børn end blandt voksne.

Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA, finder udviklingen foruroligende.

»Det er bekymrende, at så stort et antal børn og unge mistrives. Barndommen og ungdommen skulle gerne være så bekymringsfri som muligt, men vi har nu set denne stigning gennem flere år. Antallet af henvendelser er på intet tidspunkt faldet, der kommer kun flere,« siger Rikke Bay Haaber.

En samfundstendens

PFA oplyser, at mere end halvdelen af henvendelserne handler om børns »psykiske eller følelsesmæssige problemer«, såsom lavt selvværd, angst eller koncentrationsbesvær, mens hver femte henvendelse handler om børns »funktionsproblemer« eller »personlige problemer«, såsom ensomhed, skilsmisse eller mobning. Cirka hver tiende henvendelse om psykologhjælp til børn bliver afvist eller annulleret.

Rikke Bay Haaber forklarer, at PFA arbejder på at finde frem til de underliggende årsager til stigningen af henvendelser, fordi det er meget vigtigt ikke at »overbehandle« selskabets kunder.

Chefen for strategisk sundhed vil ikke fordømme forældre, der ringer om børns problemer, men hun sætter spørgsmålstegn ved, om det i alle tilfælde er behandling, der er brug for.

»Det er ikke fordi, vi siger, at forældrene er helt galt på den, men det kunne være en indikator på, at der mangler noget nærvær – at vi har lidt for travlt. Og så er det nemmere at sende børnene til en psykolog,« siger Rikke Bay Haaber.

»Barndommen og ungdommen skulle gerne være så bekymringsfri som muligt, men vi har nu set denne stigning gennem flere år. Antallet af henvendelser er på intet tidspunkt faldet, der kommer kun flere,« siger Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PFA.

Et eksempel kunne være en far, der kontakter PFA, fordi datteren mistrives. Faren har netop været igennem en skilsmisse med datterens mor og har lagt mærke til, at datteren ved middagsbordet sidder og hænger med hovedet. Han mener derfor, at datteren har brug for psykologhjælp.

»Man kunne tænke sig, at datteren i dette tilfælde mest af alt har brug for en nærværende far. Det er hårdt for børn at gennemgå en skilsmisse, men det betyder ikke, at børnene fejler noget,« siger Rikke Bay Haaber, der ser stigningen af henvendelser som udtryk for en samfundsudvikling.

»I mine øjne afspejler dette en form for samfundstendens, både i forhold til, at der er flere børn og unge, som mistrives, men også i forhold til det diagnosesamfund, vi lever i. Denne higen efter, at såfremt der er noget, der ikke går godt, så må det være et udtryk for en diagnose.«