Forældre presser læger til at udskrive antibiotika

Danske småbørn får mere end dobbelt så meget antibiotika som svenske. Lægerne føler sig presset til at udskrive, mens forældrene fejlagtigt tror, at medicinen kan forkorte endnu en børneforkølelse og overser langsigtede bivirkninger, viser ny dansk undersøgelse.

74 procent af lægerne i Region Hovedstaden oplever, at forældre kræver at få udskrevet antibiotika til deres børn, når de kommer til konsultation. Samtidigt får de danske børn mellem 0-1 år dobbelt så meget antibiotika, som de svenske. (Arkivbillede) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Danske børn er opflasket med antibiotika. Over halvdelen af de et-årige har fået et skud antibiotika, viser en ny undersøgelse fra Herlev og Gentofte Hospital, og det bekymrer forskerne bag.

For selv om brugen af antibiotika i Danmark er blevet reduceret, er forbruget til de allermindste mere en dobbelt så højt som i Sverige, hvor levestandarden og klima ellers er sammenligneligt.

Det giver anledning til at tro, at danske forældre og læger er lidt for hurtige til at ordinere medicin til de yngste, siger Jette Nygaard Jensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital, og opstiller et scenarie, som de fleste sikkert kan nikke genkende til:

»Hvis ens børn begynder at få røde kinder søndag eftermiddag, begynder man også selv at få ondt i maven. Man ved, at sådan en infektion varer flere dage, og så begynder man naturligvis straks at spekulere i den forestående arbejdsuge,« siger hun.

Børn får i gennemsnit otte infektioner om året, som hver varer omkring otte dage, så for småbørnsforælderne er skruplerne ikke ubegrundede.

»Derfor oplever man nok også som forælder at blive desperat og sætte sin lid til, at sygdommen går hurtigere væk med antibiotika,« siger Jette Nygaard Jensen.

Det gør den bare sjældent og håbet om, at antibiotikaen hurtigere får børnene tilbage til vuggestuen, er en farlig illusion. Meget tyder nemlig på, at der kan være en sammenhæng mellem den bredspektrede antibiotika i de tidlige børneår og sukkersyge, overvægt, astma og ADHD, siger overlæge på Herlev og Gentofte Hospital, Magnus Arpi.

»Forskningen er fortsat på et tidligt stadie, men det ser ud til, at antibiotikaen ud over at slå de onde bakterier ihjel også dræber en lang række vigtige bakterier i vores tarmflora. Dem får man ikke tilbage, og det har stor betydning for vores immunforsvar og mentale udvikling livet igennem,« siger han.

Magnus Arpi mener derfor, det er afgørende, at vi får nedbragt antibiotikaforbruget, og det kalder på »en kæmpe pædagogisk opdragelse overfor forældre og praktiserende læger«.

Til januar vil man i Gentofte Kommune begynde at uddanne sundhedsplejersker til at oplyse nybagte forældre om, at det er normalt for små børn at være syge, og at tålmodighed ind i mellem er den bedste medicin.

Læger føler sig presset til at udskrive antibiotika

Sideløbende med kortlægningen af de mindste børns antibiotikaforbrug har Herlev Hospital gennemført en rundspørge blandt knap 600 praktiserende læger i Region Hovedstaden.

62 procent af lægerne oplever, at forældre »sjældent har viden om, at børn oftest ikke bliver hurtigere rask af at få antibiotika ved lette bakterieinfektioner«, og at hver fjerde forældre »sjældent er klar over, at antibiotika kan føre til bivirkninger«.

Samtidigt oplevede 74 procent af lægerne sig pressede, fordi forældrene direkte efterspurgte antibiotika ved konsultationen.

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor ofte lægerne giver efter for efterspørgslen, men tidligere studier peger på, at når forældrene går til lægen med en forventning om at gå derfra med medicin til deres børn, er lægen også mere tilbøjelig til at udskrive antibiotika, siger Jette Nygaard Jensen.

»Samtidigt gav lægerne udtryk for, at de oplevede mest pres i de tilfælde, hvor forældrene havde mindst viden omkring infektioner og medicinering,« siger Jette Nygaard Jensen, der mener at større viden blandt forældrene vil kunne bringe forbruget ned.

Det ser i hvert fald ud til at være vejen frem i Sverige, hvor man for 20 år siden udskrev 30 procent mere antibiotika end herhjemme. Gennem en målrettet indsats rettet mod forældre og praktiserende læger, er det imidlertid lykkes at sænke forbruget markant, så svenskerne i dag oftere venter - i håb om, at sygdommen går i sig selv - og dermed har et samlet mindre forbrug i Danmark, særligt blandt de helt små børn.

Gruppeformand for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden, Leila Lindén, er overrasket over, at forskellen mellem de danske og svenske småbørn er så stor, men mener at ansvaret ligger hos de praktiserende læger.

»Jeg forstår egentligt godt, at forældrene presser på, for at få udskrevet pencilin, men der har lægerne altså en opgave i at tage ansvar og stilling til, om det er nødvendigt. De er både veluddannede og vidende, så det pres, må de altså lære at leve med,« siger Laila Lindén og tilføjer, at både Region Hovedstadens sundheds- og forretningsudvalg følger antibiotikaforbruget nøje.

Lad tiden komme medicinen i forkøbet

I et forsøg på at nedbringe brugen af antibiotika til børn herhjemme har man i Rudersdal og Albertslund Kommune pr. 1. november indført såkaldte vent-og-se-recepter. De gives til børn med mellemørebetændelse, forkølelse eller ondt i halsen, gælder i syv dage og forældrene instrueres i kun at indløse recepten, hvis barnets symptomer forværres.

»Som læge kan man være usikker på, om det er en bakterieinfektion, der kan behandles med antibiotika, og ofte kan det være gavnligt at se tiden an. Vent-og-se-recepterne giver derfor en anledning for lægerne til at tage en snak med forældrene om fordele og ulemper ved medicinen, og forældrene har en back up uden at skulle til lægen igen,« siger Jette Nygaard Jensen, der håber, at tiden vil komme nogle af forældrene til gode, og at de derfor ender med ikke at indløse vent-og-se-recepterne.

Projektet varer vinteren over, og man regner med at give de særlige recepter til op mod 15 procent af forældrene til småbørn med luftvejsinfektioner. Herefter vil der blive fulgt op på, om det har haft en effekt på antibiotikaforbruget.