Det var nok bare hvalpefedt, der skulle løbes af, tænkte Carina Bendix først om sin 13-årige datter, Louise.
Hun var buttet, måske. Sådan lidt godt i stand, ja. Men ikke overvægtig.
Først da sundhedsplejersken ringede med datterens BMI-tal, der lå i den tunge ende, indså Carina Bendix, at det var en god idé at sende datteren på julemærkehjem.
»Jeg kunne nok godt se det. Det var mere et spørgsmål om at erkende det, og det havde jeg svært ved, fordi de andre problemer kom oveni,« fortæller Carina Bendix om datteren, som blev mobbet og holdt udenfor i skolen.
Familien Bendix er det lille eksempel, der illustrerer en større historie ifølge en ny ph.d.-afhandling fra Anvendt Kommunalforskning.
Her har man spurgt familier i 2.000 husstande, om de selv mener, at deres børn er overvægtige, og den oplysning har man efterfølgende sammenholdt med børnenes faktiske BMI-tal. Her viser det sig, at godt halvdelen af forældrene til overvægtige børn ikke mener, at deres børn vejer for meget - selv om BMI-tallet viser præcis det modsatte.
En blind plet over for overvægt
»Der er den sammenhæng, at mange overvægtige forældre selv får overvægtige børn, og hvis man selv er overvægtig, og dem man i øvrigt omgiver sig med er overvægtige, så bliver det sværere at se. Så rykker grænsen sig for, hvad der er normalt,« forklarer Vibeke Tornhøj Christensen, forfatter til afhandlingen og sundhedsforsker ved Anvendt Kommunalforskning.
Hun mener, at forældrenes blinde plet over for egne børns overvægt udgør et problem:
»For det er jo typisk forældrene, der skal hjælpe børnene med at ændre livsstil.«
I dag sidder der cirka tre-fire børn i hver skoleklasse, som vejer for meget, og det tal er snarere ved at nærme sig fem, end det er ved at skrumpe sig ned til to. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager 70 pct. af de overvægtige børn de overflødige kilo med ind i voksenlivet, og de direkte konsekvenser heraf kan bl.a. være sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og forringet leverfunktion.
Lene Schou, der er forstander på julemærkehjemmet Kildemose, har oplevet, hvordan børn kan være mere bevidste om deres overvægt, end forældrene er:
»Tit siger forældre, at de kan ikke forstå det, for børnene får motion og spiser sundt nok. Men spørger man børnene, ved de godt, at de er overvægtige, fordi de spiser chips eller spiller for meget computer. Jeg tror, det kan være svært for forældre at nå til en erkendelse af, at det var noget, de skulle have taget sig af,« siger hun.
Ti hårde, men gode uger
Ledende sundhedsplejerske i Københavns Kommune Helle Rasmussen mener, at det ofte er små justeringer, der skal til for at starte en sund cirkel:
»Det handler om, at allerede fra børnene er oppe at gå, skal de have rørt sig. De skal ikke altid køres i klapvogn eller blive båret rundt,« siger hun.
Det blev ti lange, hårde uger på julemærkehjemmet Kildemose for 13-årige Louise, for hjemveen nagede - især den sidste måned. Men Carina Bendix stod fast. Datteren skulle blive deroppe.
»Og det er Louise glad for i dag. Hun ville ikke have været det foruden,« fortæller Carina Bendix.
På de ti uger tabte datteren ti kilo, og siden hun kom hjem i juli, er hun svundet helt ind til normalvægt. Louise har også skiftet skole og har således vristet sig fri af mobningen.
»Det har betydet alt,« siger Carina Bendix om datterens vægttab og skoleskift.