Forældre og Dansk Erhverv: Alle skal have råd til rengøring

Skal forældre have større balance i familie- og arbejdsliv, skal »håndværkerfradraget«, som også kan bruges til hushjælp, øges til svenske højder. For få har råd i dag, mener forældre og Dansk Erhverv.

ARKIVFOTO: Kun de rigeste har råd til at købe sig til mere tid med deres børn. Derfor bør regeringen skæve til Sverige, hvor reglerne gør det langt billigere, hvilket både har øget kvaliteten i familierne og givet grobund for en lang række nye virksomheder inden for rengørning og andre typer hjemmeservice. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kun de bedst lønnede på arbejdsmarkedet har i dag råd til at købe sig mere tid med deres egne børn ved at overlade opgaver som at svinge støvsuger og strygejern til andre.

Boligjobordningen, bedre kendt som håndværkerfradraget, giver nemlig slet ikke en stor nok skatterabat til, at menigmand har råd til at betale for hushjælp, som ordningen ellers også omfatter. Sådan lyder reaktionen fra forældrenes landsorganisation, FOLA, efter at børneminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) peger på, at forældre bør købe sig til en række services for at skabe bedre balance i famile- og arbejdsliv.

»I dag er det typisk de velstillede, der bruger den ordning. Kun en lille gruppe børnefamilier har gavn af den. Men vi er jo alle trængte med at få økonomien til at hænge sammen, hverdagen til at hænge sammen, huslige pligter og alle de ting. Hvis man gjorde noget radikalt ved ordningen, så det ikke var så stor en udgift at købe sig til hjælp, ville det give mening,« siger formand for FOLA Dorthe Boe Danbjørg.

Det er da også de færreste danskere, der ifølge Dansk Erhverv (DE) selv har en høj nok timeløn til, at deres egen løn dækker udgiften til en times rengøring, som typisk koster mellem 255 og 275 kr. For efter skat selv at tjene det samme for en times arbejde, kræver det en månedsløn på 73.000 kr. Fratrækker man det nugældende fradrag, kræver det fortsat en månedsløn på 52.000 kr. Det får børnefamilierne til at afstå fra at bruge ordningen, vurderer underdirektør i DE Geert Laier Christensen.

»Enten skal man tjene rigtigt, rigtigt meget, hvis man køber de serviceydelser hvidt, eller også – og det er der givetvis rigtigt mange, der gør – så køber man det sort til en pris, som man har råd til at betale,« siger han.

Svensk columbusæg

Politikerne bør derfor øge fradraget efter svensk forbillede, lyder appellen fra såvel FOLA som DA. Som Berlingske beskrev søndag kan man nemlig i nabolandet få et fradrag svarende til tæt på 40.000 danske kr. årligt igennem den såkaldte RUT-ordning. Imens er maksimumbeløbet herhjemme på 15.000 kr. Den svenske ordning yder desuden tilskud til halvdelen af de ydelser, man køber sig til, mens det ligningsmæssige fradrag herhjemme kun dækker en tredjedel.

Den ekstra omkostning ved at følge det svenske eksempel, mener DEs underdirektør Geert Laier Christensen, vil tjene sig selv hjem. Erfaringen fra Sverige er nemlig, at en skov af mindre virksomheder, som tilbyder rengøringshjælp og andre typer hjemmeservice, er skudt op, siden ordningen blev indført i 2007. Dengang var kun få hundreder ifølge DE officielt beskæftiget i den sektor, mens det i 2013 var omkring 17.000.

»Efter vores opfattelse er det lidt af et columbusæg, der løser mange problemer samtidig. Det vil falde på et tørt sted for børnefamilierne. Det vil skabe job til mennesker, der ellers ville være uden for arbejdsmarkedet, for det kræver ikke nødvendigivs en uddannelse at gøre rent, stryge eller passe børn. Hvis man taler om flygtninge og indvandrere giver det også en mulighed for integration, fordi de kan komme i kontakt med danske familier,« siger underdirektøren.

Såvel Beskæftigelsesministeriet som Børne-, undervisnings- og ligestillingsministeriet henviser til Skatteministeriet, hvor spørgsmål om boligjobordningen og fradragets størrelse hører under. Det har ved redaktionens afslutning dog ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Imens er socialdemokraternes familieordfører, Julie Skovsby, skeptisk over for boligjobordningen. Den er dyr, og pengene er bedre brugt på at dygtiggøre og øge antallet af pædagoger i de kommunale dagtilbud.

FOLA-formand Dorthe Boe Danbjørg peger ligeledes på institutionsområdet som et område, hvor man kunne lette livet for børnefamilierne. Også her efter svensk forbillede, hvor det er langt billigere end i Danmark.

»Det ville gavne bredt og komme alle børnefamilierne til gode,« siger FOLA-formanden, der til gengæld vil rose ministrene for at ville lave mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne.