Forældre køber lejligheder til studerende

Op til studiestart vrimler det med forældre på boligmarkedet, der køber mindre ejerlejligheder, som de bagefter udlejer til deres børn. Det giver den studerende et godt og billigt sted at bo og forældrene en skattefordel.

De kommer hvert år på denne tid. Historierne om de alenlange ventelister til kollegieværelser og ungdomsboliger, fugtige, mørke og dyre kælderværelser langt fra byens seje og charmerende studenterliv og de lejede lejligheder man kun kan drømme om, medmindre man kender en, der kender en. For slet ikke at tale om skrækscenariet: to måneders feltlogi på den lokale campingplads, inden man kan få tag over hovedet.

Måske er det disse historier, som får en del forældre til at gå ud på ejerboligmarkedet for at købe ejerlejligheder til deres børn, inden de begynder deres studier. Mange ejendomsmæglere reklamerer med de såkaldte forældrekøb og melder netop nu om stor efterspørgsel.

"Ordningen er utrolig populær, fordi de unge studerende får en god lejlighed, og det er vigtigt for mange forældre. Men samtidig kan forældrene opnå en betydelig skattebesparelse," siger Carsten Berger, Home-ejendomsmægler på Vesterbro i København.

Fidusen for forældrene består i, at hele det skattemæssige underskud inklusiv renteudgifterne kan trækkes fra i den personlige indkomst, hvis man benytter sig af den såkaldte virksomhedsskatteordning. Har man en årlig indtægt på over 267.600 kr. og dermed betaler topskat, vil skatteunderskuddet give et personligt fradrag på 59 pct. Køber barnet derimod selv lejligheden, er det kun renteudgifterne, der kan trækkes fra, og når Pinsepakken er fuldt gennemført, vil rentefradragets værdi være reduceret til 32 pct.

"Med virksomhedsskatteordningen kan man opnå et fradrag på 59 procent. Så glem alt om Pinsepakken - den har ingen indflydelse på det her område, og folk kommer til at sidde langt billigere end de nettoydelser, vi annoncerer med i aviser og salgsopstillinger," siger statsautoriseret ejendomsmægler Mogens Brask fra Home Nørrebro, der de seneste år har oplevet en stigning i efterspørgslen.

"Der er fuld tryk på. Mellem 70 og 80 pct. af de to-værelses lejligheder, der sælges i øjeblikket, er til forældre. Det er virkelig mange," siger han.

En ekstra gevinst ved ordningen er, at barnet som lejer, kan få boligsikring på op til 15 procent af huslejen.

Der er dog også ulemper ved virksomhedsskatteordningen. Skattemyndighederne stiller helt andre krav til bogføring og selvangivelse, og derfor råder fagfolkene til, at man allierer sig med en revisor, hvis ens eget kendskab til reglerne ikke er indgående.

"Ordningen er ret kompliceret, fordi der skal laves indgangsværdier og udgangsværdier og en masse andre tekniske ting. Så for de fleste er det nødvendigt at få en regnskabskyndig til at lave selvangivelsen, men fordelene skal formentlig nok opveje revisorregningen."

Er det skattetænkning?

"Som jeg opfatter skattetænkning, laves det primært af skattemæssige årsager, og min fornemmelse er, at det ikke er tilfældet her. Her er tale om en kritisk boligsituation, som skal afhjælpes. Og i den situation vil man selvfølgelig gerne gøre det så økonomisk fordelagtigt som muligt - sådan tænker vi vel alle sammen," siger pressesekretær i Told-Skat regionen i København, René Andersen.

Lav husleje

Det, at man som forældre driver udlejningsvirksomhed, betyder ikke, at man bare kan fastsætte sønnen eller datterens husleje til for eksempel 300 kroner om måneden. Sættes lejen for lavt i forhold til beliggenhed og standard, kan skattemyndighederne kræve lejen sat op, fordi lejeindtægten modregnes de udgifter, som kan trækkes fra i den personlige indkomst. En meget lav husleje ville altså på en gang give forældrene en større skattefordel og barnet et urealistisk billigt sted at bo. For at få en vurdering af markedsprisen, kan man spørge sin ejendomsmægler eller gennemgå afgørelserne fra det lokale huslejenævn.

Et lille minus ved virksomhedsskatteordningen opstår, når lejligheden skal sælges. For i og med den ejes af en virksomhed, bliver en eventuelt fortjeneste ved salget beskattet. Derfor skal en af forældrene selv flytte ind i lejligheden i en periode - og vel at mærke godtgøre, at indflytningen ikke er proforma - for at undgå beskatning af overskuddet. Der findes endnu ingen afgørelser, der slår fast, hvor lang tid man selv skal bo i lejligheden for at undgå skatten. Tidligere var det også muligt at overdrage lejligheden til sit barn til den offentlige vurdering plus-minus 15 procent, men den mulighed er stoppet her i foråret.

"Men man kan spare arbejdsmarkedsbidraget ved at træde ud af virksomhedsskatteordningen året inden, man planlægger at sælge lejligheden. Og selv om man bliver beskattet af overskuddet, så er der jo stadig tale om en fortjeneste," siger Kirsten Østergaard, statsautoriseret revisor, BDO Scanrevision i Herning.