Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København. Kan donorsæd være defekt? Det er et spørgsmål, som skal behandles fra mandag, når en af retssagerne om sædbanken Nordic Cryobanks mulige erstatningsansvar begynder i Østre Landsret.
Med to milliarder gener i det menneskelige genom vil der være mutationer. For ikke alt er perfekt.
Men at genfejlen NF1 er blevet givet videre, som det er sket fra en donor til adskillige børn, burde alligevel ikke kunne ske. Det mener Thomas Thorup, der er advokat for fire forældrepar, hvis børn har fået genfejlen.
Sagen begyndte i efteråret 2009, da et donorbarn viste sig at have genfejlen, som kan føre til svulster på synsnerverne, vækst- og adfærdsproblemer samt kortere levetid. Drengen er ifølge advokaten i kemobehandling, men indgår ikke i den aktuelle retssag.
Barnets genfejl fik i begyndelsen af 2010 sædbanken Nordic Cryobank til at sende breve til de danske familier, hvis børn er kommet til verden ved hjælp af samme donor.
På det tidspunkt var de danske børn endnu ikke diagnosticeret med noget. Men efterhånden som tiden er gået, har de udviklet forskellige symptomer.
- Det kan udvikle sig, og det vil formentlig udvikle sig over deres levetid, forklarer Thomas Thorup.
- Der var nogle ting, som burde havde fået sædbanken til at lave en gentest på donoren, hvorved man ville kunne have konstateret det, siger advokaten.
I Nordic Cryobank afviser man at have begået fejl. Direktør Annemette Arndal-Lauritzen fremhæver, at den pågældende donor slet ikke har haft NF1, men blot en såkaldt mosaik herfor.
- Det betyder, at genfejlen kun kan påvises, når der ses særlige kliniske kendetegn. Dem havde han ikke, og Nordic Cryobank har derfor ikke haft nogen mulighed for at finde frem til denne mosaik - og dermed udelukke vedkommende som donor, siger direktøren.
Hun oplyser, at Retslægerådet i forbindelse med forberedelserne til retssagen har udtalt, at det ikke var et lægeligt fejlskøn, at donoren ikke blev testet for mosaik for NF1.
Det er første gang i dansk retshistorie, at en sædbank risikerer at blive pålagt et erstatningsansvar for at videregive genfejl.
/ritzau/