Forældre glemmer at få deres børn vaccineret

Alene det seneste år er 22.000 mennesker blevet smittet af mæslinger i Europa. Nu har Statens Serum Institut sendt breve til 50.000 forældre for at minde dem om, at de skal huske børnevaccinationerne.

Reportage fra Blegdamsremisen i København. Her er det Harald på 3 år der leger. Fold sammen
Læs mere

Det er ikke af ond vilje, men simpelt jaskeri.

Selv om anbefalingen fra sundhedsmyndighederne er klar, glemmer forældre i stor stil at få vaccineret deres børn mod en stribe frygtede sygdomme som for eksempel mæslinger.

Glemsomheden er så udbredt, at myndighederne nu frygter, at et udbrud kan være på vej i Danmark, ligesom tilfældet er i blandt andet Tyskland, Italien og USA.

På otte måneder har Statens Serum Institut sendt påmindelsesbreve ud til forældre til næsten 50.000 børn, som ikke har fået de anbefalede vaccinationer mod blandt andet stivkrampe, difteri, røde hunde, mæslinger og HPV-virus.

Debatten har været domineret af anti- vaccinegrupper, der af personlige og principielle grunde har fravalgt vaccinerne. Men det er snarere almindelig glemsomhed hos travle forældre, der er den dominerende årsag til den beskedne tilslutning til det danske vaccinationsprogram, viser undersøgelser fra Statens Serum Institut.

»Den meget omfattende udsendelse af påmindelsesbreve bekræfter, at forglemmelse er en hyppig årsag til, at børn ikke bliver vaccineret,« siger overlæge Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut.

Glemmer det, når de bliver ældre

På den indendørs legeplads Remisen i København har de første mange forældre, Berlingske taler med, husket vaccinen. Også til tiden. Der er dog undtagelser.

»Vi glemte det faktisk, det blev fuldstændig svedt ud,« siger Julie Lypke med et skyldbetynget smil og giver toårige Isa et klap i bleen.

Da drengen forleden var hos lægen, opdagede Julie, at han aldrig havde fået 15-måneders MFR-vaccinen. Ikke fordi hun aktivt har valgt den fra.

»Når de er helt små, husker man alle vaccinerne, men når de bliver over et år, glemmer man hurtigt de forskellige tjek. Jeg har fire børn, så der er meget og se til, og så kan det altså godt være lidt svært at holde styr på, hvornår der skal ske det ene eller andet. Det ville være nemmere, hvis der kom et brev, som lige mindede én om, hvilket tidsrum man skal bestille vaccinerne i,« siger hun.

Nu er der tjek på datoerne, og Isa har fået en tid i næste uge.

Påmindelserne virker

Siden 15. maj sidste år har Seruminstituttet sendt skriftlige påmindelser til forældre, hvis børn er fyldt henholdsvis to, seks et halvt og 14 år og mangler mindst én vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Frem til 15. januar er det blevet til i alt 53.991 breve.

Og påmindelserne har faktisk en effekt: Flere forældre reagerer ved at kontakte deres læge og få vaccineret deres børn.

Stigningen er mest udtalt for DiTekiPol-revvaccinationen, som gives i femårsalderen og beskytter mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Her er der givet 3,5 gange så mange vacciner til målgruppen sammenlignet med året før. Der er også givet 86 procent flere MFR-vaccinationer mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.

Samlet har det ført til, at andelen af vaccinerede børn er løftet to til fire procentpoint, så det nu er 86 procent af danske børn på seks et halvt år, som har fået MFR2-vaccinationen.

Men der er fortsat et stykke vej op til de 95 procent, som anses for at være nødvendig for at have et tilstrækkeligt sikkert værn mod større mæslingeudbrud. Derfor kan der ifølge fagfolk være grund til at skærpe indsatsen yderligere.

»Påmindelserne alene løser ikke problemerne,« fastslår Tyra Grove Krause.

En mulighed kan være i større udstrækning at involvere de praktiserende læger, så de for eksempel kan tjekke, om børnene har fået de relevante vaccinationer, når de alligevel er på besøg for at få behandlet andre problemer, for eksempel en forstuvet fod.

Som det er nu, er lægernes elektroniske journalsystemer skruet sådan sammen, at de ikke nødvendigvis bliver mindet om, at et barn mangler vaccinationer, hvis de slår op på barnets eller forældrenes journal.

I forvejen er det aftalt, at alle læger til efteråret skal have adgang til vaccinationsregisteret, så alle sundhedspersoner får et bedre overblik over, præcis hvilke vaccinationer barnet har fået – og ikke som i dag, hvor lægen kun har overblik over de vaccinationer, som han eller hun selv har givet.

»Man kunne også integrere en SMS-ordning i vaccinationsregisteret, som forældrene kunne tilmelde sig, så de kunne blive adviseret om, at nu er det snart ved at være tid til en vaccination. Den besked får de ikke i dag, hvor vi jo blot samler op på, hvilke vaccinationer børnene mangler på givne alders-tidspunkter,« siger Tyra Grove Krause.

WHO slår alarm

Herhjemme blev der sidste år registreret 27 tilfælde af mæslinger, og i år er tallet indtil videre to. Men i en række andre lande er der rapporter om stærkt stigende problemer med mæslinger. Alene det seneste år er der registreret over 22.000 tilfælde af mæslinger i Europa. Det fik forleden verdenssundhedsorganisationen WHO til at slå alarm og opfordre til en øget indsats på vaccinations-området.

Særligt alvorlig er udviklingen i landene mod øst, hvor Kirgisistan har oplevet ca. 7.500 tilfælde og Rusland godt 3.000. Men problemet er også udbredt i Vesteuropa, hvor Italien nåede op på cirka 1.700 tilfælde i 2014 og året før registrerede 2.251 mæslinge-tilfælde.

Lige syd for grænsen, i Tyskland, er der siden oktober sidste år registreret næsten 600 tilfælde, primært i Berlin og nærmeste omegn. I ét tilfælde er et spædbarn død af mæslinger, og 127 har været så hårdt ramte, at det har været nødvendigt at indlægge dem på et hospital.

Det har fået de tyske sundhedsmyndigheder til at tilbyde vaccination til asylsøgere, som er i farezonen. Der er også overvejelser om at udelukke ikke-vaccinerede børn fra daginstitutioner og skoler, og nogle advokerer ligefrem for tvangsvaccinationer. Der er også kommet stærke opfordringer til voksne om at lade sig vaccinere.

Et tilsvarende initiativ blev også sat i søen i Danmark under det seneste store udbrud i 2011, hvor der blev registreret over 80 mæslinge-tilfælde. Her blev alle over 18 år, som ikke havde haft mæslinger og ikke tidligere var blevet vaccineret, tilbudt en gratis MFR-vaccine. Kun meget få gjorde brug af muligheden.

Risikoen stiger også herhjemme

I Sundhedsministeriet følger man nøje udviklingen.

»Risikoen for, at vi herhjemme kommer til at se udbrud af mæslinger, som dem der har været i eksempelvis USA og Tyskland på det seneste, stiger, hver gang et barn ikke bliver vaccineret. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt vaccineres, så vi er godt beskyttede mod mæslinger, der er en meget smitsom sygdom,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S).

Der er dog ikke umiddelbart planer om nye initiativer. I første omgang vil man afvente effekten af påmindelsesordningen, men signalet fra ministeriet er også, at man selvfølgelig lytter, hvis der er konkrete forslag til, hvordan tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet kan forbedres.

»Vi ændrede sundhedsloven sidste år, så Seruminstituttet kan sende påmindelser til forældre, der ikke har fået deres børn vaccineret. Det er stadig for tidligt at sige, om det er nok til, at vi kommer op på en 95 procents vaccinationsdækning, som WHO anbefaler, men nye tal fra Seruminstituttet tyder på, at det går i den rigtige retning, og at flere bliver vaccineret,« siger Nick Hækkerup.