Forældre gik fra sans og samlekort

Samlertrangen er dybt indgroet i mennesket. Derfor virker kampagner med samlemærker. På nær selvfølgelig, hvis det hele eksploderer i klager over manglende papegøjefisk.

Der har i den forløbne uge været vild ballade om samlekortene fra Føtex og Bilka. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Læseren over en vis alder husker garanteret sin barndoms Richs-album eller reolen med OTA-bøger. Læseren under en vis alder husker sine Pokemon-kort (Gotta catch them all!). Imellem de to generationer ligger mange barndommes erindringer om et utal af samlediller med kort og klistermærker. Og de fleste husker den forgangne uges ballade om dyrekortene fra Føtex og Bilka.

»At samle ligger i generne på os. Evolutionen belønner dem, der samler forråd. Det giver en dyb tilfredsstillelse, som vi i dag ikke rigtigt får dækket med fyldte spisekamre, fordi vi kan købe al mad hele året,« siger professor i markedskommunikation ved Aalborg Universitet Christian Jantzen.

Han har beskæftiget sig videnskabeligt med begrebet »samletrang«, som i den forløbne uge fik Dansk Supermarkeds kampagne »Udforsk verdenshavene« til at eksplodere i medierne.

Forældre udtrykte på alle sociale medier og platforme raseri over at have købt varer for tusindvis af kroner uden at have fået de nødvendige samlekort. Så stod man der med 18 overflødige blåhvaler og ingen papegøjefisk.

»Det sociale er en vigtig del af konceptet. Vi vil gerne have børnene til at bytte med hinanden, og sjældent har så mange børn vel talt så meget om havets dyr som de seneste uger,« siger pressechef i Dansk Supermarked Mads Hvitved Grand, der godt tør kalde kampagnen en succes ud fra kriteriet om omtale og social aktivitet. Han kan endnu ikke svare på, om dyrekortene har opfyldt det andet – eller første - succeskriterium for markedsføring, nemlig mersalg.

Raseri over raseriet

De rasende forældre fik naturligvis ikke lov til at dominere mediebilledet særligt længe, før de blev overdøvet af folk, der var rasende over, at folk var rasende over samlekortene. Men at samle er faktisk en alvorlig sag.

»Samling handler om identitet. Man tegner et billede af sig selv igennem sin samling. Voksne vil ofte selv definere deres samleunivers, så man samler på lyserøde elefanter af keramik eller frimærker fra en bestemt periode eller område. Det kræver en større viden om verden at kunne kategorisere den. Derfor vil de færdige samleuniverser som fodboldkortene og klistermærker mest tiltrække børn,« siger Christian Jantzen.

Men hvorfor er det overhovedet så oprivende, at der er en tom plads i mappen, hvor papegøjefisken skulle være? Papegøjefisken er ikke pænere eller mere interessant end en blåhval. Det ene kort er bare trykt i større oplag end den anden.

»En fuldendt samling mister man hurtigt interessen for. Det vigtigste objekt i enhver samling er det, man ikke har. Det næstvigtigste er det, man selv har, og som de andre ikke har. Derfor er sjældenhed et vigtigt element, når man samler,« siger professor Christian Jantzen.

Kampagnen skulle egentlig have været afsluttet i fredags, men er nu forlænget frem til onsdag. Så man kan stadig nå i Bilka eller Føtex og købe rigeligt ind for at satse på at få de sidste kort til børnenes samling. DR har regnet oddsene ud: For at være 95 procent sikker på at få alle kort, skal man købe for 76.400 kroner.

»At fuldende en samling handler også om kontrol. Ens univers bliver ikke bare overskueligt, når man går op i en samling. Samlingen fortæller, hvad der er vigtigt at bevare, og hvornår ens univers er komplet. Det er en måde at få styr på tilværelsen,« siger Jantzen.

Klager til Forbrugerombudsmanden

Hvis man ikke lige står og skal købe ind til et usædvanlig stort spisekammer, kan man også møde op til de byttearrangementer, hvor butikkerne forærer kortene væk. På nettet findes hjemmesider, som er specialiserede i at formidle salg og/eller bytte af alle mulige samlerobjeketer. Man kan også lade barnet selv bytte kort i skolen, hvis de ellers må. Mange forældre kan sikkert nikke genkendende til beskeder på forældreintra, når samlediller af forskellig art har ført til lidt for håndfaste »læringsmuligheder« om at holde aftaler og kende forskel på dit og mit.

Eller man kan gå på morgen-TV, samle underskrifter og klage til Forbrugerombudsmanden. Børn nyder en særlig beskyttelse i markedsføringsloven, men det er uklart, hvordan kampagnen eventuelt skulle krænke loven.

»Vi har modtaget flere klager over dyrekort-kampagnen, og vi overvejer nu, om vi vil tage dem op til behandling,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.