Forældre fravælger skolemad

For dyre madordninger får forældre og elever til at droppe alternativet til den slatne leverpostejsmad. Ministeren kræver, at forældrene engageres mere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pizza, sharwarma og hotdogs. Det vil eleverne have. 14 kr. Det vil forældrene betale. Madordninger på skoler rundt om i landet lever ikke just op til brugernes forventninger.

En undersøgelse af elever i 7. klasse og deres forældres holdninger til skolemad foretaget af analysecenteret CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, viser, at næsten tre ud af fire elever mener, at skolemaden er for dyr. Blandt forældrene anses en pris på 14-15 kr. som rimelig. Blandt de socialt svagere familier skal prisen ned på 11 kr. for at være rimelig - halvdelen af dagens typiske pris på 20-25 kr.

»Det er vigtigt at kigge på prisen på skolemad, forstået som brugerbetalingsprisen og altså ikke udgiften til at lave skolemad, hvis man vil have øget brugerkredsen, i den aldersgruppe vi har kigget på,« siger Karl Vogt-Nielsen, seniorkonsulent CASA.

Samtidig viser undersøgelsen, at variationen af mad på skolerne skal være større, hvis der skal flere brugere til:

»Skolemaden er ofte meget ens fra dag til dag. Eleverne efterlyser endvidere pizzaer, sharwarma og hotdogs. Det kunne tiltrække flere brugere at imødekomme dette uden dog at gå på kompromis med sundheden. Hvis der arbejdes mere med at lave sunde retter i en fastfood-version, vil der klart være noget at hente,« fortæller Karl Vogt-Nielsen.

Hos forældreorganisationen Skole og Forældre, mener de ikke nødvendigvis, at man skal sænke prisen på skolemad for at få flere til at benytte sig af tilbuddet. Det handler i stedet om at afskaffe »madpakkekulturen«:

»Vi har en kæmpe ballast i kulturarven, der hedder madpakker, som altid har været en del af den danske skole og et diskussionsemne. Det handler ikke om pengene, men om holdningen,« siger formand Benedikte Ask Skotte.

Bedre kantineforhold

Hun påpeger vigtigheden af, at man prioriterer penge til sund skolemad i kommunerne:

»Hvis børnene får et ordentligt måltid, så lærer de bedre. Hvis skolens mål er højere læring, kan man sagtens prioritere pengene på et sundt madtilbud frem for en ekstra dansktime, for så lærer de nemlig mere i de dansktimer, de allerede har,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi forældre tænker tilbage på vores oplevelser med rugbrødsmadder i skoletaske, specielt om sommeren, så er det ikke noget vi længes efter i dag. Derfor har virksomheder jo også kantineordninger. Vores fysiologiske tilstand har betydning for vores ydeevne, og det gælder også for børnene.«

Den betragning er fødevareminister Henrik Høegh (V) enig i:

»Jeg er faktisk lidt forundret over, at forældrene har langt bedre kantineordninger på deres arbejdspladser end det, de selv vil være med til, at deres børn har.«

Ifølge både minister og forældreformand handler det også om, at man i skolerne får indrettet et spiserum, så børnene ikke spiser i klasselokalet, og så frokosten bliver en social begivenhed.

Ministeren mener desuden ikke, at man skal sænke priserne på skolemad, men i stedet inddrage forældrene:

»Forældrene skal engageres i sammensætning, køb, udpegning af leverendør osv., så de får den forståelse og indsigt i, hvad tingene koster, og hvad den kvalitet, som vi gerne vil have, koster. Det skal ikke bare være noget, der kommer fra kommunen eller skolens ledelse, uden man har snakket form, indhold og kvalitet,« siger ministeren.