Forældre forstår sig ikke på tweenlivet

Forældre har et skævt billede af, hvilke ting der fylder i deres 9-12-årige børns liv, viser en ny undersøgelse. Fordomme skal udskiftes med nysgerrighed, hvis man vil nå ind til børnenes virkelighed, lyder det fra flere eksperter.

»Hvis jeg har en fornemmelse af, at noget trykker hende, spørger jeg ind til det, når jeg putter hende Det er en winwin, fordi hun trækker tiden ud, og jeg får en hel masse at vide,« siger Kristian Gotthardt Olsen, far til 11-årige Sille. Sille har været syg de seneste par dage, så hun var endnu ikke helt på toppen, da fotografen kom forbi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

»Det er svært at være 11 år,« sang en knægt med fregner og kasketten på skrå for 21 år siden. Det var før, vi kendte til smartphones, Google eller Cristiano Ronaldos sixpack. Livet er ikke ligefrem blevet mere simpelt for de 9-12-årige, såkaldte tweens. Det virtuelle rum, de i stadig højere grad lever livet i, sætter flere ting i spil, samtidig med at forældrene får endnu sværere ved at gennemskue, hvad der egentlig foregår i 140 centimeters højde. En ny landsdækkende undersøgelse af 3.-5. klasse-elevers liv uden for skolen udpeger flere konkrete steder, hvor børn og forældres opfattelse af virkeligheden ikke følges ad.

»Børnene orienterer sig generelt mere opad og udad, end forældrene tror. Opad mod teenagelivets kærester og kropsidealer og udad mod verden, hvor miljø, Guds eksistens og en generel stor nysgerrighed på verden fylder meget i børnenes hoveder,« siger leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, der sammen med Kirsten Grube står bag undersøgelsen og har skrevet bogen »Børneliv version 2.0«.Undersøgelsen rammer spot-on på de udfordringer, familieterapeut Pia Beck Rydahl oplever.

Google er den klogeste

»Der har altid været en kløft mellem forældres egen barndom og den barndom, deres børn får. Men med den virtuelle verden er kløften blevet endnu større,« siger Pia Beck Rydahl, der sammen med Pernille W. Lauritsen har skrevet bogen »Tweens«.

Hun forklarer, at den virtuelle verden giver børnene mulighed for at google viden og dele den med venner, så børnene får et helt andet indblik i verden, end forældrene selv havde mulighed for som børn.»Men det betyder også, at børnene føler et endnu større ansvar, som de ikke nødvendigvis er klar til at tage. Samtidig føler mange forældre sig sat på sidelinjen, fordi Google er klogere end far og mor i barnets hoved,« siger Pia Beck Rydahl.Hun oplever, at forældrene undervurderer, hvor reflekterede børnene er over livets store spørgsmål.»Børnene bliver eksponeret for nyheder på en helt anden måde, og det digitale liv giver nogle andre muligheder for at engagere sig i sociale projekter. Selv dialogerne på tegneseriekanalerne foregår på et helt andet plan. Børnene bliver simpelthen fodret med verdensbilleder langt tidligere end deres forældre, der primært havde den viden fra lærere og forældre,« siger hun.

Plads til privatliv

Familierådgiver Camilla Justesen, der er daglig leder af Familielaboratoriet, kan sagtens genkende forældrenes manglende indsigt i tweenlivet.

»I den alder har børnene et meget stort indre liv, hvor tankerne kredser om livets store emner, som forældrene ikke nødvendigvis har adgang til,« siger hun.Camilla Justesen mener dog ikke, at forældrene nødvendigvis behøver at vide alt, hvad der foregår.»Det er et problem, hvis forældre tror, de skal vide alt. Børnene skal have mulighed for at give lidt slip og begynde at finde deres private rum og liv,« siger hun.Hun pointerer dog, at forældrene stadig skal vise interesse for de ting, der er på spil i børnenes liv – ikke mindst det virtuelle rum, så børnene kan komme den dag, tankerne bliver for store til et tweenhoved.Det er Kristian Gotthardt Olsen enig i. Han er far til 11-årige Sille, der primært spiller Moviestarplanet, der er en social internetside for unge piger, eller ser YouTube-videoer på computeren. Han kender til Silles færden på nettet og har lavet klare regler for hende.»Min far vil ikke have, at jeg giver mit navn på internettet, og de vil heller ikke have, at jeg får veninder, jeg ikke kender. Og så må jeg ikke se sådan nogle frække YouTube-videoer. Men de har det okay med, at vi hører de sange, vi plejer at høre i klassen,« fortæller Sille.

Jagten på Ronaldos sixpack

Kristian Gotthardt Olsen føler sig som sådan ikke sat af i forhold til, hvad Sille oplever i den virtuelle verden.

»Jeg lytter jo heller ikke med, når de sidder inde på værelset og snakker. Det er privat. Men jeg er sikker på, at hvis der var mobning på Moviestarplanet, ville hun sige det til mig. Hun er rimelig åben omkring de her ting. Hun har helt sikkert nogle hemmeligheder, men jeg tror ikke, at hun har nogen mørke hemmeligheder,« siger han.Krop og udseende er et af de emner, som forældrene i undersøgelsen har svært ved at se i 140 centimeters højde. Mange forældrer undervurderer kroppens betydning for deres børn.»Kroppen er noget af det eneste, man også som 9-12-årig rent faktisk selv kan påvirke. Kroppen får den signalværdi, at hvis jeg er i fit, er jeg i kontrol. Derfor ser man tiårige drenge, der forsøger at modellere Ronaldos sixpack,« siger Søren Østergaard.At forældrene ikke er opmærksomme på kroppens betydning hos børnene bliver yderligere problematiseret, når en voksende andel af børnene har et forkvaklet syn på egen krop. I 2008 var otte procent af 9-12-årige utilfredse med deres kroppe. Det tal er i dag fordoblet til 16 procent, fremgår det af bogen »Børneliv version 2.0«.»Det er et stort problem, at børnene ikke føler, de kan leve op til de idealer, de i stigende grad bliver udsat for i det virtuelle rum. Kroppen er den enkeltfaktor, der har størst betydning for vores trivsel,« siger Søren Østergaard.Derfor mener han, at forældre skal insistere på, at børnene bader sammen efter fodboldkampen, og at man selv hopper i badedragten med dem lørdag formiddag, så man kan få en snak omkring det, man ser.

Virtuelle venskaber vokser

Forældre og børn kan til gengæld godt blive enige om, at venner er det, der betyder mest for en tween. Men i en tid, hvor kun hvert tiende barn ifølge undersøgelsen er fysisk sammen med deres venner hver dag – mod 26 procent for bare fem år siden, falder også forældrenes opfattelse af, hvor meget tid børnene tilbringer sammen. Med andre ord opfatter de ikke tiden i det virtuelle rum som social.

»Men hvis man ser på, hvor meget børn i dag interagerer med deres venner, så er det tal højere end for fem år siden. De interagerer meget mere og med mange flere i løbet af en dag. Platformen er bare skiftet ud,« siger Søren Østergaard.Faktisk viser undersøgelsen at den gruppe, der tilbringer meget tid sammen i det fysiske rum, også tilbringer meget tid med hinanden i det virtuelle rum.Indtil videre har man ikke set, at børn bliver mindre sociale af at være online, pointerer Pia Beck Rydahl. Tværtimod kan det være en fordel for børn, der normalt er mere indadvendte, da det giver en følelse af at være med i et socialt netværk, hvor man selv kan tjekke ind og ud efter behov.

Grib joysticket, få bank og snak

Hun mener i det hele taget ikke, at man skal indhegne hverken den virkelige eller virtuelle verden, men acceptere, at børnene lever i en dobbeltverden. Det betyder dog ikke, at forældre skal acceptere sin plads på sidelinjen.

»Man skal som minimum forsøge at sætte sig ind i deres liv, også det der foregår i den virtuelle verden, så børnene har mulighed for at søge hjælp og sparring. Når vi før sendte børnene ud på legepladsen, vidste vi, hvor de var, og hvornår de kom hjem. Nu sender vi dem ud på en kæmpe stor legeplads, vi slet ikke kender,« siger hun.På baggrund af undersøgelsen lyder opfordringen fra Søren Østergaard, at man som forælder stopper med at tro så meget og i stedet være nysgerrig på den verden, børnene lever i.»Grib joysticket, få bank og snak. Børnene efterspørger ikke eksperter, de har brug for forældre, der er nysgerrige på deres liv,« siger han.Bogen »Børneliv version 2.0« fra Center for Ungdomsanalyse, CUR, udgives i dag. I den forbindelse afholder CUR i samarbejde med DIF og Københavns Kommune i aften fyraftensmøde omkring børn og unges fritidsliv.