Forældre foretrækker studenterhuen

Knap halvdelen af danskerne ønsker, at deres barn tager en almen studentereksamen frem for andre ungdomsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren ærger sig og vil styrke erhvervsuddannelserne.

Foto: Kristian Sæderup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal helst sidde rødhvide studenterhuer på danske børns hoveder, når de afslutter ungdomsuddannelsen, mener deres forældre. En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for KLs nyhedsbrev Momentum, viser, at 44 procent af danskerne peger på den almene studentereksamen som den ungdomsuddannelse, de ville foretrække, hvis de havde et barn, der skulle vælge uddannelse nu.

Studenterhuen giver i den grad konkurrenterne baghjul, for kun 14 procent af danskerne foretrækker en højere handelseksamen (hhx), mens ni procent helst ser deres barn tage en højere teknisk eksamen (htx). Næsten helt i bund ligger erhvervsuddannelserne som eksempelvis tømrer og frisør, som kun syv procent foretrækker, og allernederst på listen ligger hf, som kun tre procent gerne ser, at deres barn vælger som ungdomsuddannelse. 23 procent har ikke taget stilling til, hvilken ungdomsuddannelse, der er deres favorit.

Tallene vækker stor bekymring hos Torben Pilegaard Jensen, der er forskningsleder og uddannelsesforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Han vurderer, at det er en »voldsomt stor overvægt« af danskerne, der ønsker, at deres barn får en gymnasial uddannelse.

- Befolkningens vurdering er temmelig skæv i forhold til virkeligheden. Og det er dybt problematisk, at danskerne ikke ved, hvilken vigtig rolle, erhvervsuddannelserne spiller i det danske samfund og for erhvervslivet, siger han til Momentum og understreger samtidig, at når kun syv procent ønsker, at deres barn vælger en erhvervsuddannelse, står det i skærende kontrast til, at cirka en tredjedel af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsuddannelse.

Samme melding kommer fra Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, der også giver politikerne skylden.

- Politikerne er i mange år lykkedes med at tale de lange, boglige uddannelser op, mens de praktiske uddannelser er blevet talt ned, siger han til Momentum.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det »rigtig ærgerligt«, at erhvervsuddannelserne ikke har højere status i befolkningen, når Danmark både er et produktions- og videnssamfund.

- Vi skal have gjort det mere attraktivt for unge at vælge erhvervsuddannelserne, fordi vi simpelthen kommer til at mangle unge, dygtige håndværkere, siger hun til Momentum.

Ministeren har derfor nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere, der blandt andet har givet deres bud på, hvordan alle de studerende kan få en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. Christine Antorini har desuden bedt udvalget om at tage fat på, hvordan man kan lave nogle flere højniveau-spor, så erhvervsuddannelserne også kan være springbræt for en videregående uddannelse senere hen, og hun vil derudover overveje, om der skal indføres nogle skrappere forudsætninger for, hvornår man må starte på en erhvervsuddannelse.