Forældre får øget adgang til designerbørn

Med ny lovgivning bliver det muligt for alle at vælge sæddonor ud fra detaljerede beskrivelser af donorens uddannelse, udseende, helbred og interesser.

Fremover vil det være op til forældrene og ikke til lægen at vælge, hvilken viden de skal have om donor. I hvert fald, hvis Folketinget ender med at gennemføre det lovforslag om kunstig befrugtning, som skal førstebehandles i næste uge. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed vil det blive de samme regler, som gælder i udlandet og på jordemoderklinikker, hvor forældrepar, der ønsker at få et barn ved hjælp af sæd fra en donor, kunne udvælge donoren ud fra en detaljeret beskrivelse af hans interesser, udseende, uddannelse, helbredsoplysninger og værdier.

Hidtil har det kun være muligt for lægerne at tage stilling til højde og drøjde samt øjen-, hud- og hårfarve.

Og udviklingen er positiv, mener formand for Dansk Fertilitetsselskab, chefbiolog ved fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital Karin Erb:

- Jeg opfatter dette lovforslag som en Guds gave og det, vi har sukket efter i årevis. Vi har længe spurgt: Hvorfor har vi en lov, der gælder for læger og ikke en lov, der gælder for det, vi gør. Vi synes, det er rigtig fornuftigt, at regeringen og sundhedsmyndighederne nu vil lave en lov, der gælder for alle, og som sætter patienten i centrum. De skal selv træffe et valg, som de bagefter må tage konsekvensen af. Men det er jo voksne mennesker, vi behandler, siger Karin Erb til Kristeligt Dagblad.

De seneste tre år er der opstået et marked for de såkaldt udvidede profiler uden for det lægelige system, hvor barnløse kan vælge og købe sæden direkte i en sædbank for derefter at blive insemineret på en klinik af for eksempel en jordemoder med sæd fra netop den donor, de helst vil have.

Kvinder vil vide mere

Udviklingen hænger blandt andet sammen med, at flere enlige kvinder efterspørger det, fortæller Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen:

- I takt med at flere kvinder de senere år har valgt en livsform med barn uden en mand i hjemmet, bliver der større opmærksomhed på at få mere at vide om donor. Det er næppe rimeligt alene at tage udgangspunkt i den helt traditionelle familiestruktur, når man diskuterer disse muligheder. Nogle vil gerne leve på den anden måde. Og de er ikke ude efter designerbørn, men søger blot at tage højde for, at deres kommende barn måske vil stille nogle flere spørgsmål om det usynlige mandlige ophav end barnet i en familie, hvor der er en mandlige rollemodel siger han til Kristeligt Dagblad.

Men flere medlemmer af Det Etiske Råd er bekymrede over udviklingen. Rådets formand, Jacob Birkler, mener, at liberaliseringen af loven er et skridt i den helt forkerte retning:

- Når man meget nøje udpeger og vælger mellem sæddonorers egenskaber, er det ikke følelser, der vælger manden, men fornuften, der udpeger nogle egenskaber hos barnet. Valget er begrænset til, hvilket barn man vil have - hvordan det skal designes. Skal man skabe lovgivningsmæssig bedre grobund for den slags? Det mener jeg faktisk ikke.

BNB