Forældre får mindre brug for SFO

Når den nye folkeskolereform træder i kraft næste år, vil den længere skoledag betyde, at færre forældre har behov for at sætte deres børn i pasningstilbud.

Når børnene til næste år skal gå længere tid i skole end nu, får forældrene mindre behov for at sætte børnene i pasningstilbud som SFO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når lille Thomas og Kamilla begynder i børnehaveklassen næste skoleår, er der meget, som har forandret sig. Skoledagen er blevet væsentligt længere, og leg og læring er blevet en integreret del af det, vi alle snart kender som helhedsskolen, hvor lærere og pædagoger i tæt samarbejde prøver at skabe en hel skoledag med fokus på alsidig undervisning.

Reformens længere skoledag kommer også til at strække sig ind over nogle af de timer, som SFOen råder over i dag, men det vil ifølge Undervisningsministeriet ikke ændre på hvor mange familier, der har behov for pasningstilbud, og ministeriet regner derfor ikke med, at der vil være færre børn i SFO, når skoledagene bliver længere.

Men en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske viser imidlertid, at der er en tendens til, at færre forældre med børn i indskolingen vil benytte sig af pasningstilbud som eksempelvis skolefritidsordningen, når reformen træder i kraft næste skoleår.

Således svarer 74 procent af forældrene i undersøgelsen, at de fortsat vil have behov for pasning, og det er et fald på 13 procent i forhold til belægningsgraden i pasningstilbuddene i dag, som ligger på 87 procent for børn i 0. til 3. klasse.

At faldet ikke er større, er noget, som overrasker pædagogernes fagforening, BUPL.

»Man kunne godt have frygtet, at der var flere forældre, som ikke længere ville have behov for at have deres barn i et pasningstilbud. Selv om vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvordan forældrene reelt vil reagere, når reformen bliver implementeret, viser resultatet, at der stadig er forældre, der vil have et behov for at have et pædagogisk tilbud til deres børn,« siger fagforeningens formand, Henning Pedersen, som ikke regner med, der vil ske de store ændringer i pædagogernes arbejde i SFOen.

»Jeg tror, vi kommer til at tilrettelægge nogenlunde de samme aktiviteter for børnene, som vi gør i dag, men børnene vil i højere grad få mulighed for at bringe opgaver fra skoletiden med over i SFOen, hvor de kan arbejde med dem under væsentligt friere rammer,« siger han.

De små bliver stadig passet

Hos forældrenes interesseorganisation har man allerede hørt om gode erfaringer fra enkelte kommuner i det danske land, som allerede har indført dele af helhedsskolen.

»Mange steder har kommunerne lavet helhedsskole omkring indskolingen, hvor man har forlænget skoledagen til klokken 14, og det har ikke betydet en voldsom nedgang alle steder. Så det er svært at sige, om der er flere børn, der kommer til at gå hjem til et tomt hus, når reformen bliver udfoldet i hele landet næste år,« siger Mette With Hagensen, som er formand for organisationen.

Derfor har hun også svært ved at konkludere noget entydigt i den nedgang af forældre i undersøgelsen, som ikke længere ønsker pasningstilbud til deres indskolingsbørn.

»Faldet kan udtrykke to ting. Enten at den forkortede pasningstid bliver for dyr for forældrene, hvis den nuværende forældrebetaling fastholdes, og de dermed vælger at trække deres børn ud af SFOen, hvilket er bekymrende. Omvendt kan det betyde, at den lange skoledag passer sammen med forældrenes arbejdstider, og så er det jo forståeligt nok, at de hellere vil have børnene hjem, da de fleste helst selv vil tage sig af lektielæsning og legeaftaler,« siger hun.