Forventninger, krav, visioner og ambitioner. Fyord i det danske samfund, hvis man spørger Heidi Wang. En såkaldt dansk-kinesisk »tigermor«, der altid har vægtet de fire ord højt i opdragelsen af sin søn, og som finder det fejlagtigt, at danske forældre styrer uden om det.

»Forældre er så bange for, at ens børn bliver bedre end de andre børn. De er bange for at blive beskyldt for at piske deres børn. Bange for at folk tror, at deres børn lever deres drømme ud. Jeg synes, at alle forældre skal have forventninger og krav til deres børn, ellers har de på forhånd givet op,« siger hun.

Selv er hun vokset op i Kina med syv søskende og et forældrepar, der fra begyndelsen har sat strenge krav.

Det er en anden kultur, medgiver 57-årige Heidi Wang, der i dag bor i København og er direktør for Nordic-Chinese Chamber of Commerce. Meget af den strenge opdragelse, der foregår i Asien i dag, tager hun også afstand fra. Men noget af det kunne danskerne godt tage til sig. Især når det kommer til disciplin i skolen, som Heidi Wang ser som et af de største problemer.

»Jeg har undervist i privatskoler. Det tog de andre lærere et kvarter at få ro. Det tager mig tre minutter, fordi jeg er en »tigerlærer«. Jeg er fra begyndelsen konsekvent og siger, hvad jeg forventer. I dag vil man så forfærdelig gerne være venner med børn lige meget, om man er lærer, politiker eller forælder. Vi tør ikke at være upopulære,« siger hun.

Strategien fra rollen som tigerlærer går igen i rollen som mor. Hendes søn, der i dag er 27 år, har fået samme smøre hele livet: At han vil takke hende for reglerne og forventningerne senere. Det gør han også i dag, men Heidi Wang har hele tiden været klar på det modsatte.

»Når jeg er tigermor, så er jeg forberedt på, at min søn en dag kommer tilbage eller står for åben skærm og siger, at jeg er en bitch,« siger hun.

Og der var tider, hvor det at have en tigermor i Danmark ikke var nemt for hendes søn. Hvor det var svært at have en mor, der opførte sig anderledes end vennernes.

»Hvis hans venner kom hjem til os, og de ikke ville hilse, så skulle de lade være med at komme. Så ville min søn næste gang sige til dem, at ’I skal hilse på min mor, ellers bliver hun gal’,« siger hun.

Det var situationer som disse, der skilte sig ud, fra den måde andre forældre opdragede på.

Men Heidi Wang har aldrig tænkt det som noget negativt at være tigermor. Men da hun tilbage i 1986 kom til Danmark og fik sin søn, oplevede hun stille og roligt kulturforskellene. Tankesættet omkring forældre og deres børn var og er markant anderledes. Heidi Wang forklarer for eksempel, at hun håber, at hendes søn bliver »et nyttigt menneske«. For danske mødre gælder det, at »børnene bare skal være glade«, som hun udtrykker det.

»Flere forældre skal turde sige, hvad deres børn skal være, og hvad de forlanger og forventer. Man får et ansvar og en mission, når man får børn, og det glemmer vi tit og ofte. Danske forældre ved ikke, hvor meget og hvor lidt de skal deltage,« siger hun.

Selv har Heidi Wang deltaget meget i sin søns liv. Blandt andet havde de indgået en kontrakt, der tydeligt beskrev, at han måtte få 150 kroner i lommepenge om måneden. Eksempelvis at han selv skal stå op kl. 07.15 uden at blive vækket af sin mor og selv stå for at smøre sin egen madpakke. For hende har det handlet om at sætte nogle rammer og krav for ham i en ung alder. En ageren, som hun mener, de færreste forældre i Danmark gør sig i.

»Samfundet vil gerne have, at børn skal være selvstændige. Så meget at vi slipper dem alt for tidligt. Det munder tit ud i, at børn i en ung alder får for meget ansvar, og mange gange får børn lov til at træffe en beslutning selv, når de reelt ikke kan. Det må være ensomt og skræmmende, når man ikke ved, om den beslutning, man træffer, er rigtig,« siger hun.

Begrebet tigermor kom for alvor ind i danskernes og verdens bevidsthed, da den kinesisk-amerikanske professor Amy Chua tilbage i 2011 udgav en bog, der hed »The Battle Hymn of the Tiger Mother«. En bog der handler om hendes ekstreme opdragelse af sine to døtre, og som samtidig kommer med en opsang til vestlige forældre. Hun kalder dem slapsvanse og pylrehoveder, og lige siden er tigermorbegrebet blevet debatteret.

Heidi Wang ved godt, at hendes måde at opdrage på ikke er naturlig for mange danske forældre. Men hun tror på, at det har givet hendes søn de rigtige værdier og kompetencer. Hun er glad for, at hun ikke har integreret sig så godt, så hun er blevet viklet ind i den danske jantelov.

»I Danmark må man ikke rage op over gennemsnittet. Hvis du er en 12-tals-studerende, så må det være, fordi du er en nørd. Hvis ikke man har en kultur, der anerkender, at det er okay og sjovt at være nørd, så bliver det svært. Ingen danske forældre ønsker, at deres børn skal være nørder, fordi det er svært og hårdt for barnet,« siger hun.

Hun oplever det også, når forældre skal forklare, hvorfor de har valgt at sætte deres børn på privatskole. Noget som flere forældre praktiserer.

»Forældre tør ikke sige, at det er, fordi man vil pace sine børn frem, og at de skal have høje karakterer. De siger, at ’når han ikke trives i store klasser, så vi må selv tage ham ud af skolen.’ Det, de egentlig siger, er: ’Jeg vil gerne have mit barn i en klasse, hvor elever har forældre, der er ambitiøse’,«