Forældre er chokerede efter fund af håndgranat

Chok, vrede og dyb vantro er reaktionerne efter fundet af en håndgranat i en børnehave på Nørrebro. Stemningsrapport fra et hårdt plaget Nørrebro.

34 årige Uzma Ahmed Andresen var dybt chokeret, da hun tirsdag morgen afleverede sin etårige datter Madina i børnehaven på Nørrebro, hvor der mandag aften blev fundet en håndgranat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro, Scanpix.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To drenge fra børnehaven Asgård på Nørrebro løber rundt på legepladsen. I deres egen fiktive verden af krudt og kugler. Skyder hinanden på skift. Griner højlydt, som drenge i 5-6 års alderen gør.

Men forældrene, der denne tirsdag morgen kommer med børnene i store ladcykler, griner ikke. For dem er dagen startet med den chokerende besked, at der er fundet en fuld funktionsdygtig håndgranat i deres børns børnehave.

- Jeg er dybt rystet. Det er chokerende og helt nyt for mig, at det her er sket. Jeg har intet hørt og vil bare gerne kunne aflevere min datter, som jeg plejer. Jeg har hidtil ikke været utryg ved at aflevere hende, men det her er godt nok det tætteste på, urolighederne på Nørrebro har været på vores hverdag, siger Signe Land Hansen.

Håndgranat i sandkasse
På døren ind til børnehaven hænger en hvid seddel, der forklarer, hvad der er sket. Børne- og ungdomschef Søren Thorborg fra Københavns Kommune står parat til at uddybe. Mest til pressen. Forældrene og børnene tager personalet sig af.

- Sent mandag fandt et af børnene en håndgranat i en sandkasse. Personalet troede i første omgang, det var et stykke legetøj, men da de så, hvad det var, kontaktede de omgående politiet. De har efter at have konsulteret deres spængstofeksperter kunnet konstatere, at håndgranaten var ægte og fuld funktionsdygtig. Det er dybt bekymrende og vanvittigt, at kriminelle på den måde tilsidesætter børn og voksnes sikkerhed, lyder det fra børne- og ungdomschefen.

"Nørrebro er jo vores hjem"
Therese Harboe skubber cykelhjelmen på plads. Hun har netop afleveret sin datter:

- Min mand ringede, da jeg var på vej herned og sagde: ”De har fundet en håndgranat i børnenes børnehave.” han havde lige læst det på nettet. Det er noget forbandet svineri, at grupperingerne her på Nørrebro tilsyneladende har valgt at henlægge deres krig til vores kvarter, men vi flytter ikke. Hvis alle flygter, så har de vundet.

Uzma Ahmed Andresen kommer gående med sin etårige datter på armen. Hun har lige læst sedlen på døren og ved ikke, hvad hun skal.

- Jeg er forvirret og chokeret. Jeg er i tvivl, om det her overhovedet er rigtigt. Er det det? Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvad der kunne være sket. Jeg håber virkelig, at der er nogle myndigheder, der gør noget. Det er der brug for, for vi kan ikke flytte. Det er her, vi bor. Det er her, vi arbejder, og mine børn går i børnehave.”