Forældre efterlyser nye våben i kampen mod mobning

Folkeskolen skal finde nye redskaber i kampen mod mobning. Det siger Skole og Forældre i kølvandet på advarsel mod nogle af de metoder, skolen i dag bruger i kampen mod mobning.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkeskolen skal kigge i værktøjskassen efter nye redskaber i kampen mod mobning. Sådan lyder det fra foreningen Skole og Forældre, efter forskere nu advarer mod tre af de metoder, mange af landets skoler hidtil har benyttet.

»Jeg synes, det er vigtig viden. Det er metoder, som vi har brugt og troet på virkede. Nu skal vi bruge den nye viden til at finde metoder, som virker bedre end dem, vi har brugt hidtil,« siger Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

Forskerne advarer konkret mod tre metoder.

»Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt«, siger Stine Kaplan Jørgensen, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, til Politiken.

Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om samtalebaserede metoder mod mobning som »den gode stol«, hvor en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten, og om »klassemødet«, hvor klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden.

»Idéen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden. Men man kan komme til at åbne for meget op. Tingene kan blive brugt mod en, og der kan under og efter øvelserne skabes mere foragt blandt eleverne. Det er gode hensigter, lærerne kommer med, men de kommer nogle gange til at åbne et rum, hvor mobningen kan fortsætte,« siger hun.

Den tredje metode, forskerne advarer mod, er »elevmægling«, hvor skolens ældre elever klarer konflikter for de yngre.

Spørgsmål: Er det ikke problematisk, at så mange skoler i så lang tid har brugt metoder, der måske ligefrem har været skadelige for de mobbede elever?

»Vi har jo ikke vidst det. Metoderne er brugt i den bedste mening. Der er ingen skoler, der har brugt de her metoder for bevidst at skade børnene,« siger Mette With Hagensen.