Forældre danner i højere grad netværk

Forældre deltager mere aktivt i skole-hjem-arrangementer, end deres egne forældre gjorde, ligesom de oftere indgår i forældrenetværk. Ifølge en forsker er det til fordel for børnene.

For forældre markerer første skoledag langt mere aktivitet i forbindelse med deres børns skolegang, end det var tilfældet, da de selv var børn. Her ses Michael Bang med sine døtre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en baggård på Vesterbro sidder Michael Bang og sveder. Bevares, de danske sommermåneder har i år vist sig fra deres varmeste side, men det er i virkeligheden de kommende måneder, når sommeren går på hæld, og skolen atter begynder, som kan give Michael Bang rigtig sved på panden.

Som forælder til tre børn, hvor de to yngste endnu går i folkeskole, bliver der nemlig nok at deltage i de kommende måneder.

Forældremøder, informationsaftener og krisemøder. Men også klassernes årlige hytteture, børnenes legeaftaler, fællesspisning på skolen og sågar weekendture.

Det hele er Michael Bang inviteret med til som forælder, for forældrerollen har ændret sig. Vi deltager i dag mere aktivt i vores børns skolegang, end vores egne forældre gjorde i vores, ligesom deltagelsen i private forældrenetværk er steget.

Det viser en rundspørge, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske blandt 926 forældre til børn over otte år.

Her svarer 55 procent af de forældre, som i dag har børn mellem otte og 18 år, at de, mindst en gang om året eller mere, deltager i private arrangementer med forældrene til deres børns klassekammerater.

For forældre, hvis børn i dag er 40 år eller ældre, er det kun 21 procent, som, da deres børn gik i skole, deltog i samme slags aktiviteter.

Men for Michael Bang, som til dagligt arbejder som konsulent hos IT-koncernen KMD, er der da også grund til at deltage.

»Jeg har som forælder nogle forventninger til, at hvis jeg involverer mig i mine børns skole, får de også en bedre skolegang. På den måde har jeg et ansvar,« siger han.

Skolen giver forældrene ansvaret

Ifølge Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, som er en landsorganisation for forældre i folkeskolen, har forældrene god grund til at mene, at de er mere aktive i skole-hjem-aktiviteter, end deres egne forældre var.

Der er ganske enkelt i dag mange flere arrangementer, som forældrene skal tage stilling til og deltage i, siger hun.

Hun forklarer, hvordan forældre i langt højere grad indgår i forældrenetværk på vegne af deres børns eget sociale liv i klassen.

»Der er sket en erkendelse af, at forældrene er vigtige. For 20 år siden skulle forældrene blot aflevere deres velforberedte børn i skolen med en madpakke under armen, men forskere har fundet frem til, at børnene lærer mere, når forældrene også er aktivt med både i skolen og hjemmet. Derfor er der også kommet flere forpligtelser for forældrene,« siger Mette With Hagensen.

Birte Ravn, som forsker i skole-hjem-samarbejde på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet i København, er enig.

Ifølge hende har folkeskolens og forældrenes rolle ændret sig.

Da klasselærerordningen i sin tid blev indført, var det skolens ansvar at opdrage og undervise eleverne.

Senere, i 70erne, udviklede folkeskolen sig med demokratiet og blev derimod fællesskabsorienteret, men selv om man på den måde forsøgte at få lærere, elever og forældre til at være mere sammen om tingene i lighedens navn, førte det ifølge Birte Ravn ikke den store succes med sig.

»Førhen foregik der i højere grad en personlig dannelse i Folkeskolen. Nu er det derimod fagkundskaber, der lægges vægt på,« siger hun. »Derfor forsøger man i dag i stedet at lægge ansvaret for den personlige dannelse hos forældrene, dels fordi lærernes øvrige opgave er blevet så stor,« fortsætter forskeren.

Forældrenes venner bliver ikke drillet

Michael Bang er dog godt tilfreds med sit øgede ansvar. Også selv om det af og til kræver lidt planlægningsarbejde.

Mens hans to yngste, Carla på syv og Mille på 12, nyder de sidste par dages ferie, har hans ældste, Magnus på 16, sagt farvel til folkeskolen og fortsætter i gymnasiet.

Alligevel ses Michael Bang stadig privat med nogle af de forældre, som i sin tid indgik i forældrenetværket i Magnus’ klasse.

»Jeg har selvfølgelig også min egen interesse i at være aktivt med som forælder, for jeg ses stadig privat med forældrene til mit ældste barns venner, også selv om han ikke selv er venner med børnene længere,« forklarer Michael Bang.

Og ifølge Mette With Hagensen er sådanne forældrenetværk netop gode for børnene.

»Når børnene kan se, at forældrene hygger sig, smitter det også af på børnene i klassen. Man driller nemlig ikke sine forældres venner,« siger hun.

»Når børnene kan se, at forældrene har det godt sammen, får børnene det også godt sammen.«