Forår i Det Ny Ungdomshus II

Det viste sig, at de ikke havde taget Sniffer - det var i stedet Sniffer, der havde taget noget.

Hvilket egentlig var ret bemærkelsesværdigt, efter som en hamster sandsynligvis ikke kan tåle så meget græs. Nu lå det lille kræ til udpumpning hos dyrlægen, som mente den havde forvekslet det med græs.

Viktor var taget med Karoline for at hjælpe hende igennem den svære tid. Nu sad han og lagde sidste hånd på en liste med ultimative krav til kommunen:

1) Tre ungdomshuse

2) Abonnement på månedsmagasinet »Vi med ilder«

3) Kabel-TV og en pose kanelsnegleSamtidig sad Ritt Bjerregaard på sit kontor og var ved at finde egnede arealer til 5.000 billige boliger. Hun tænkte på de mange ubenyttede værelser, som stod tomme hos ældre formuende kvinder rundt om i hovedstaden - men på den anden side gad hun ikke have så mange boende.

Rådhusbetjenten Oluf bankede på - et ungt par med en meget højtråbende hamster søgte foretræde: »Pigen har altså også en ring i næsen,« advarede han.

»Så vis dem ned i køkkenet og giv dem et par humpler brød,« sagde Ritt storslået. I det samme lød tumult på trappen.Må man holde hamster hjemme hos Ritt? Hvad koster et abonnement på »Vi med ilder«? Og hvorfor er Oluf bange for ringe i næsen?