For unge til at  være fædre

Skeptiske blikke har fulgt Kasper Hansen og Lars Pedersen, siden de hver især blev fædre til ønskebørn som 18-årige.

Lars Pedersen var 18, da han blev far første gang. Han er i dag 24 år og bor ikke længere sammen med moderen til Noah på seks og Alex på fire, men understreger, at også mange ældre forældre går fra hinanden, og at det ikke kan tilskrives den unge alder. Han mener i øvrigt, at programmer som »De unge mødre« er med til at skabe et fordrejet og stigmatiserende billede af unge forældre. Fotos: Jonas Skovbjerg Fogh og Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De føler sig nedgjort. Mistænkt for ikke at gøre det godt nok for deres børn. For at være dårlige forældre. De er ofte blevet mødt med kommentarer som »det var godt nok tidligt!« og »hvordan kan I klare det?«

Kommentarerne kommer fra et samfund, hvor det er blevet normalt først at få børn i 30-års-alderen. Fra et samfund, som har vanskeligt ved at sætte tilstrækkeligt med børn i verden, og hvor omtrent hvert tiende barn ikke ville være blevet født, hvis ikke der fandtes reagensglasbefrugtning og andre former for fertilitetsbehandling.

»Vi er blevet støttet af vores familier og dem, der er tæt på os. Men mange andre har været meget kritiske over for den beslutning, vi havde truffet, og sagt, at det var vi da alt for unge til.«

Sådan fortæller den i dag 24-årige pædagoguddannede Lars Pedersen fra Slagelse om sine første erfaringer med at være ung far til Noah, som han fik i en alder af 18 år. Lige som 19-årige Kasper Hansen fra Sorø, der har datteren Victoria på 11 måneder, har han ofte oplevet, hvordan andre har set skævt til, at han og kæresten valgte at stifte familie i en ung alder.

»For eksempel, når min kæreste og jeg er ude i byen, og Victoria græder, kigger folk på os, som om, vi ikke kan finde ud af at have et barn, fordi vi er unge. De er bekymrede på min datters vegne. Men alle børn græder jo af og til, og vi behandler vores datter godt,« fortæller Kasper Hansen, der arbejder som butiksansat i Fakta.

Særligt da Victoria stadig kun var få uger gammel og skulle til et sundhedstjek på sygehuset, følte Kasper Hansen og hans kæreste, at de blev betvivlet på deres evne til at tage vare på deres barn. Victoria havde ikke taget på, selv om de havde givet hende en masse at spise. Alligevel sagde børnelægen: »Jamen, I skal også huske at give hende mad.«

»Som om vi overhovedet ikke vidste, hvad vi lavede. Hele systemet er skruet sådan sammen, at når du er ung forælder, så er der også større tilsyn med dig. Det gælder, når du ligger på fødegangen, og de efterfølgende første par måneder er der ekstra besøg fra sundhedsplejersken, og det er selvfølgelig en god ting, men det kan også føles som kontrol på en eller anden måde – af om vi nu gør det godt nok som forældre,« siger Lars Pedersen.

Ro og tid til børn

De to unge fædre har fået deres børn tidligt med fuldt overlæg i den forstand, at de gerne ville have børn inden længe, og at de i hvert fald ikke gjorde noget for at undgå en graviditet. For ingen af dem har abort på noget tidspunkt været et tema. Da graviditetstesten viste sig positiv, var det en god nyhed for dem begge.

Lars Pedersen og hans kæreste boede hos hans mor og var lige kommet hjem fra et år på efterskole, hvor de havde mødt hinanden. Hun var 16 på det tidspunkt.

»Jeg skulle i gang med noget uddannelse, hun vidste ikke lige, hvad hun skulle. Jeg syntes ikke, det var for tidligt. Selvfølgelig var der en masse bekymringer, for det er jo et kæmpe ansvar, men det var superfedt, og selvfølgelig var jeg klar til det. Jeg stod et sted i mit liv, hvor der var ro og tid til det. Så det var rigtig dejligt,« fortæller Lars Pedersen. I dag er han far til både Noah på seks år og Alex på fire. Noah er lige begyndt i 0. klasse på Antvorskov Skole. Til introduktions-mødet for forældrene inden sommerferien blev han mindet om, at både han og Noahs mor var markant yngre end de andre forældre.»Da jeg kom ind i den store aula, så tænkte jeg bare, »hold nu op hvor er de gamle«. I nogle tilfælde kunne jeg faktisk være deres søn. Da følte jeg mig udstillet, for alle folk kiggede på os. Nogle tænkte nok, om jeg var en bror, der var med. Jeg har flere gange oplevet folk, der har sagt til mig, at det da var en sød bror, jeg havde dér. Men det er så min søn,« siger han.

Både Lars Pedersen og Kasper Hansen peger på TV-serier om teenagemødre og historier om børn, der bliver tvangsfjernet, som en af årsagerne til stigmatiseringen og fordommenes floreren.

»De udsendelser er jo klippet sammen, så de ser ud til at klare sig rigtig dårligt. Jeg synes, min kæreste og jeg klarer det supergodt. Men vi skændes da også en gang imellem, og hvis man kun klipper det ind, hvor man skændes, er det klart, at man fremstår som dårlige forældre, men det har bare ikke meget med virkeligheden at gøre,« siger Kasper Hansen.

»Selvfølgelig er der nogle, der ikke er klar til at blive forældre som 16-17-årige, men der kan lige så godt være en på 25, der overhovedet ikke aner, hvad hun laver,« siger Lars Pedersen.

Andre bliver for gamle

Overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab Søren Ziebe er helt enig i, at TV-udsendelser om unge mødre bidrager til en stigmatisering af unge forældre.

Ifølge ham rammer problemstillingen på tre planer. For det første er der ringeagtelsen af dem, der vælger at få børn tidligt. For det andet får den enkelte kvinde vanskeligere ved at få børn, hvis hun venter for længe. Og endelig rammer det samfundet, at vi får for få børn, fordi vi får sværere ved det, når vi bliver for gamle.

»Det er en af vore helt store udfordringer, at vi har al mulig stigmatisering omkring det at blive gravid eller få barn og blive forælder i en tidlig alder,« siger han.

For tredive år siden var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde 24 år. I dag er den omkring 29. Dengang sagde man, at det var uansvarligt, hvis en kvinde på 29 valgte at få børn. Så gamle kvinder burde ikke have lov at blive gravide. I dag siger man, at det er uansvarligt at få børn som 24-årig, fortæller han. Gennemsnitsalderen for nybagte fædre er i dag godt 33 år.

»Det er jo dybt ulykkeligt. Vi må alle sammen tage os lidt sammen og sige, at man sagtens kan, hvis man ønsker det, og man vil det. Jeg vil ikke argumentere for teenagegraviditeter på nogen som helst måde, men voksne mennesker, der i en ung alder ønsker at få børn og gør det efter en velovervejet beslutning – fint, hvad er problemet?« spørger Søren Ziebe.

Han henviser til en undersøgelse, der har vist, at mere end hver anden dansker bliver opfordret af sin familie til at vente med at få børn, til uddannelsen er i hus.

»Det var da et godt råd, dengang kvinderne kun fik de korte eller mellemlange uddannelser. Nu får kvinderne nogle af de længste uddannelser, og til nogle kvinder er det altså et rigtig dårligt råd at give. Når du er 24, har du ikke problemer med at få børn. Men når du bliver ældre, bliver du tykkere, du ryger og drikker – og dine æg har smagt med hele vejen og er blevet ældre, så der er en masse sygdom involveret i dette,« siger Søren Ziebe.

Begrundede fordomme

Familieforsker på Roskilde Universitet Lars Dencik er enig i, at unge forældre stigmatiseres.

»Men det er en berettiget stigmatisering på sin vis. For vi lever i et samfund i dag, som kræver meget mere uddannelse, for at man kan få et arbejde og forsørge sig selv. Hvis man får barn, når man er 19 år, så blokerer det for mulighederne for at videreuddanne sig og skaffe sig de kvalifikationer,« siger han.Omtrent hvert tredje af de børn, der bliver andbragt uden for hjemmet, har en mor, der fik sit første barn som teenager. Samtidig ved man, at yngre forældre har større risiko for at gå fra hinanden, end dem, der stifter familie, når de er lidt ældre. Derfor mener Lars Dencik, at det er socialt ansvarligt netop at vente med at få børn, til man har taget en uddannelse, rejst lidt rundt i verden og haft lidt forskellige kærester.»Så er man moden til at etablere sig. Men det er klart, at det så kan give nogle udfordringer, at der i mellemtiden er sket nogle biologiske forandringer, som gør det sværere,« siger han.Lars Pedersen og hans kæreste gik fra hinanden for cirka to år siden nu, og det erkender han er problematisk for børnene.

»Men jeg ved ikke nødvendigvis, om det er fordi, vi er unge forældre. Det kunne lige så godt være sket, hvis vi var 30 år. Vi havde været sammen i seks år,« siger Lars Pedersen og henviser til, at 40 procent af alle ægteskaber går i opløsning. Og så er der alle dem, der går fra hinanden uden at have været gift.

Selv har han nydt at være under uddannelse, mens han fik børn, fordi det netop gav ham tid til at være sammen med børnene.

»Jeg tror, du måske får nogle andre glæder som unge forældre, som du ikke får, hvis du får børn i en sen alder. Jeg tror, det er vigtigt, at man kan lege med sine børn og være den dér barnlige sjæl, og jo ældre man bliver, jo mindre barnlig tror jeg, man bliver,« siger han.

Selv om han og kæresten har taget tidligt hul på familielivet, regner Kasper Hansen ikke med at skulle have flere børn.

»Det har ikke noget at gøre med, at det er hårdt. Men vi kan godt lide tanken om at forkæle det barn, vi har. Så vi skal ikke med i den statistik over folk, der får tre børn,« siger han.