Batterier, raketter og bomberør.

Klokken er slået 27. december, og ved 12-tiden i nat lød de første lovlige brag, der lyste himlen op flere steder over Danmark.

Siden 2014 har det nemlig været forbudt at affyre fyrværkeri før den 27. december.

Men har det egentlig gjort nogen forskel i praksis at forkorte perioden for tilladt fyrværkeri, som før strakte sig fra 1. december til 5. januar?

Antallet af skader er faldet

Ifølge en opgørelse fra Odense Universitetshospital over fyrværkeriulykker landet over fra nytåret 1995/96 til nytåret 2016/17 er antallet af ulykker faldet efter indførelsen af den skærpede lov.

Det vil sige de seneste to år, for i nytåret 2014/15, hvor de nye reger for første gang gjorde sig gældende, var mængden af skader den højeste siden nytåret 2003/04.

Men derefter har hospitalerne samlet set oplevet et voldsomt dyk i antallet af patienter med fyrværkeriskader.

For selv om landets hospitaler sidste nytår fik ni patienter mere ind med fyrværkeriskader end året før, var antallet af behandlede skader i nytåret 2015/16 faldet til 258, mens det sidste år lå på 267.

Der er ikke opdateret data tilgængelig, som viser en udvikling i luftforureningen forårsaget af fyrværkeri omkring nytår siden lovændringen i 2014.

Ifølge Ole Hertel, som er professor i vurdering af befolkningens udsættelse for luftforurening fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, er fyrværkeri dog helt generelt en årlig kilde til luftforurening.

»Der er en hel del svovlholdige forbindelser i fyrværkeri. Og derfor kan vi også se på vores svovlmålinger, at nytår er den dag, hvor vi ser de højeste niveauer,« siger han.

I dag er man i høj grad bevidst om, at svovl er sundhedsskadeligt, og derfor er der som udgangspunkt sket en positiv udvikling i svovlniveauet, så det generelt ligger under, hvad der kan måles.

»Det er derfor, vi har reguleret svovlniveauerne ned, så der i dag for eksempel kun er minimale mængder svovl i for eksempel diesel, kraftværker og i industrien.«

Udover svovl findes der forskellige metaller i fyrværkeri, som bruges til at skabe farver. Nogle af disse metaller bliver også indåndet med de partikler, der opstår efter affyring af fyrværkeri, hvilket heller ikke er specielt sundt, siger Ole Hertel.

Selv om han oplever, at folk stadig affyrer fyrværkeri uden for den tilladte periode, er hans overordnede opfattelse af udviklingen dog positiv, når det gælder mængden af dage med en luft, der er tyk af svovl.

»Det er jo blevet mere koncentreret omkring nytår,« siger han.

Kvinder vil have mindre fyrværkeri

Godt nok er perioden for tilladt  affyring af fyrværkeri allerede forkortet med næsten en måned. Men hver tredje dansker så helst, at det kun var lovligt at fyre krudtet af på selve nytårsaften.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring.

Og det er især kvinder, der ønsker perioden begrænset.

Mens 33 procent af mændene vil have begrænset antallet af dage med fyrærkeri, er tallet 40 procent for kvinderne.

Undersøgelsen viser også, at det i høj grad er mænd, der køber ulovligt fyrværkeri.

Af de adspurgte mænd svarer 16 procent af danske mænd ja til at have købt fyrværkeri, der ikke var tilladt. For kvinder er der tale om to procent.