For to år siden havde Danmark 900 indlagte under den værste influenzaepidemi i lang tid, men systemet kollapsede ikke

Dagens overblik: Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste historier.

En patient skal flyttes fra afdelingen for covid-19-patienter på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital natten til lørdag 5. december 2020. I foråret og forsommeren var der mellem otte og 11 patienter indlagt om dagen på intensivafdelingen for covid-19-patienter på Bispebjerg Hospital. Den 21. september blev afdelingen igen taget i brug, og der er i øjeblikket mellem fire og seks patienter på intensivafdelingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til Berlingskes nyhedsoverblik!

Det er fredag, og foran dig venter en weekend i coronarestriktionernes tegn, så skynd dig at få fat på en kop kaffe, så du kan danne dig et overblik over de vigtigste nyheder inden weekenden.

Der er nok at tage fat på denne fredag morgen, så lad os komme i gang!

Først tager vi et hurtigt kig på de seneste coronatal.

Bekræftede smittede i Danmark: 123.813 (4.034 nye smittede)
Antal indlagte: 516
Antal indlagte på intensiv: 76 (46 i respirator)
Antal bekræftede døde i Danmark: 992
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 74.921.288
Antal dødsfald på verdensplan: 1.661.789

De danske tal kan man studere her – og de globale tal kan du finde ved at klikke her.

Og lad os så gå videre fra dagens coronatal til dagens nyheder, som står i julens og coronavirussens tegn.

Hvilken coronatest er bedst? Læs eksperternes svar

Tusindvis af danskere har planer om at blive coronatestet for at sikre, at de ikke kan videregive smitte, når de mødes med deres familier for at fejre juleaften.

De såkaldte antigentest, som private aktører har tilbudt borgere, har tidligere været under en del kritik. Sundhedsstyrelsen vurderede, at de hurtige test, altså antigentest, har en følsomhed på omkring 50 procent, hvor PCR-test har en følsomhed på 98 procent.

Udbyderne af antigentest mente, at de var blevet dømt ude på et for spinkelt grundlag og gik sammen om at skrive et brev til Statens Serum Institut (SSI). Siden har SSI oplyst, at sikkerheden ved de private test kan være højere, end ekspertgruppen og Sundhedsstyrelsen slog fast.

Men hvad mener eksperterne om de forskellige testmuligheder?

Find ud af det ved at læse artiklen her.

Hele verden lukkes ned, mens Danmark freder julen

Herhjemme kan juleglade danskere glæde sig over, at man frit kan krydse regionale grænser for at holde jul med familien og samles flere mennesker til julegudstjenester i lukkede kirkerum.

»Vi har en meget stor respekt for, at religion har en stor betydning,« lyder begrundelsen fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det sker på trods af, at man i andre europæiske nabolande har indført hårde restriktioner, der lukker lande helt ned. I Belgien betyder landets julerestriktioner, at hver husstand må have én fælles gæst i huset, og derudover må fire personer komme på besøg til jul i haven – men kun én af de fire har lov til at benytte toilettet. Resten må holde sig eller klare det udendørs.

Epidemiolog og lektor ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen forstår, hvorfor nogle lande vælger at trække den helt tunge hammer op af værktøjskassen.

»Det er næsten logik for burhøns, at sådanne regler vil reducere smitten … hvis de da ellers bliver overholdt,« siger han.

Læs hele historien om hvilke lande, der har valgt at indføre hårde restriktioner her.

Julen står for døren over hele verden, men for langt de fleste bliver det en mærkelig højtid med restriktioner og begrænsninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Syge, gravide og par med helt små børn blev ulovligt tvangsadskilt af Støjbergs instruks

Og så til sagen om daværende udenrigsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, som tvangsadskilte asylpar i foråret 2016.

Det var i flere tilfælde meget dramatisk. Ikke mindst fordi adskillelserne også gik ud over gravide og syge samt par med helt små børn.

Det fremgår af Instrukskommissionens beretning.

Et af parrene havde en lille pige på blot syv måneder, da de blev tvangsadskilt. Ti dage efter tvangsadskillelsen forsøgte den unge kvinde at tage sit eget liv. Meldingen gik straks til både Udlændingestyrelsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

»Jeg synes, det er en særdeles skærpende omstændighed, at der er tale om par, der har børn eller har børn på vej. For selvfølgelig har man ret til både sin mor og far, hvis de gerne vil bo sammen,« siger De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

Hvis Inger Støjberg ender i en rigsretssag, vil det være anden gang på 100 år, der føres rigsretssag mod en politiker.

Læs hele Politikens artikel her.

Dengang lød konceptet på hospitalerne: »Hold kæft og arbejd noget mere«

I februar 2018 var der i nogle uger 900 influenzapatienter indlagt på danske hospitaler. I alt døde 1.644 som en del af influenzasæsonen, der varede fra 2017 til 2018.

Dengang var systemet ikke overbelastet på samme måde som i dag.

Lige nu er der 516 coronaindlagte på hospitalerne. Så hvorfor er der så stor forskel på belastningen af sygehusene i vinteren 2017 og i 2020?

»Den influenzaepidemi, vi havde for tre år siden, var helt gennemført hæslig, og dér var konceptet over for de ansatte mange steder »hold kæft og arbejd noget mere«. I dag er situationen en anden, og det er der mange forklaringer på,« siger Joachim Hoffmann-Petersen, som ud over at være formand for intensivlægerne i Danmark også er folketingskandidat for De Konservative.

Nogle af årsagerne til, at situationen i dag er en anden, er patienter, som kommer for tidligt på hospitalet, vagtplaner, der skal hænge sammen, syge børn og trætte sygeplejersker.

Læs mere i Berlingskes artikel her.