For præcis 100 år siden markerede en ridetur Sønderjyllands genforening med Danmark

For 100 år siden blev Sønderjylland igen en del af Danmark.

Kong Christian X rider over grænsen ved genforeningen med Sønderjylland for 100 år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thorvald Larsen

Mandag 15. juni var det 100 år siden, at Danmark fik Sønderjylland tilbage. I dag — 20. juli — er det præcis 100 år siden, at Kong Christian 10. red over den gamle dansk-tyske grænse nord for Christiansfeld på en hvid hest og blev symbolet på den længeventede genforening.

Sønderjylland havde siden 1864 tilhørt Tyskland, men ved en afstemning 10. februar 1920 blev det afgjort, at området igen skulle være en del af Danmark.

Den officielle genforeningsdag var 15. juni 1920.

GRAFIK

Forstå afstemningen ved Genforeningen i 1920

På grund af coronavirus er flere arrangementer, der skulle have markeret 100-års dagen, aflyst, men der vil stadig være markeringer af den historiske dag rundt om i landet.

For eksempel flyver fem fly i løbet af dagen fra Roskilde til Sønderjylland og passerer en række områder på vejen, der har særlig tilknytning til genforeningen – blandt andet Haderslev, Christiansfeld, Hejlsminde, Skamlingsbanken og Koldinghus.

Ved middagstid ringer kirkeklokker over hele Sønderjylland for at markere genforeningsdagen.

I Aabenraa er der opført en ny genforeningspark foran den historiske bygning Folkehjem, der havde en nøglerolle i de dansksindede sønderjyders lag, som flyene også vil passere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil senere i dag holde en tale, og også dronning Margrethe vil fortælle om sit forhold til området.