For første gang under epidemien mener danskerne, at restriktionerne ikke er tilstrækkelige

Danskernes tiltro til, at de nuværende restriktioner begrænser smitten i tilstrækkelig grad, har ikke været lavere under hele epidemien. Det fremgår af den nyeste rapport fra Hope Project.

 
Heunicke er klar til at indføre coronapasset på statslige arbejdspladser. Og der lader til at være flertal for at indføre den lov. Klip: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma M. Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gennem hele coronaepidemien i Danmark har forskningsprojektet Hope Project fra Aarhus Universitet målt på befolkningens holdninger til politik, til anbefalinger, til virussen og til restriktionerne.

For i takt med, at virussens adfærd og fremfærd i samfundet har ændret sig, har befolkningens holdninger også.

Siden epidemiens begyndelse i Danmark har befolkningens tro på, at restriktionerne er tilstrækkelige for at dæmpe smitten, aldrig ligget på et lavere niveau.

Det fremgår af den nyeste rapport fra Hope Project.

Befolkningens oplevelse af, at restriktionerne er tilstrækkelige, er faldet 20 procentpoint over den seneste måned.

Danskernes oplevelse af, at restriktionerne er tilstrækkelige for at begrænse smitten, er faldet til det laveste niveau under epidemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Graf fra Hope Projects rapport 30. november 2021.

»Dette skyldes, at borgerne føler sig mindre kompetente til at handle, oplever rådene som mindre effektive og har mindre motivation til at agere smitteforebyggende,« står der i rapporten:

»I tillæg opleves der fortsat ikke flere omkostninger ved at følge sundhedsrådene, selvom der er indført krav om coronapas og nu også mundbind på flere offentlige steder.«

10. november besluttede et enigt epidemiudvalg i Folketinget, at coronapasset skulle genindføres på grund af den stigende smitte.

Oplægget, som blev leveret ved et pressemøde i Statsministeriets spejlsal 8. november, førte skarpe bemærkninger fra statsminister Mette Frederiksen (S) med sig:

»Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os, så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter – for, at man ikke går hen og bliver vaccineret,« sagde hun med henvisning til de på det tidspunkt endnu uvaccinerede:

»Man skal gå hen og tage den vaccine – ikke kun for sin egen skyld – men også fordi jeg synes, at man skylder det i forhold til det resterende samfund.«

I rapporten fra Hope slås det fast, at det kraftige fald i oplevelsen af rådene som tilstrækkelige indikerer, at flere borgere støtter en mere restriktiv politik, hvor rådene i højere grad vil opleves som tilstrækkelige.

Faktisk vil flere i befolkningen være villig til at acceptere restriktioner, som for mange vil opleves som værende særdeles hårde.

Det fortalte Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og som står i spidsen for Hope Project, 23. november i Berlingske.

Han mente han, at en stor del af befolkningen ville være villige til at bakke op om en form for tvangsvaccinationer, som man har set det i eksempelvis Østrig.

»Der er en gruppe i Danmark, der vil have forståelse for det og bakke op om, at man må taget hårdt fat i de uvaccinerede. Det er personer, som selv er frustreret over at skulle vise coronapas og som frygter, hvad det er for et sæt af restriktioner, som vi kigger ind i,« siger han:

»Vi ved, at noget af det, der driver støtte til restriktioner, er, om man selv bliver ramt af dem. Noget af det, der gør, at man vender sig mod restriktioner, er, hvis det har personlige trivselsmæssige konsekvenser for en.«